Landets udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye udtalte sidste år, at hvis gruppen af ikke vestlige indvandrere udelukkende bestod af sydamerikanere og østasiater, kunne man lukke hans ministerium i morgen. En lukning er der imidlertid ikke udsigt til lige foreløbig. Gennem over 50 år har der været en voksende opgave med at integrere borgere med baggrund i det bælte, der strækker sig fra Marokko ved Atlanterhavet mod vest til Pakistan i øst, fra Tyrkiet i nord til Somalia i syd, og som har fået det statistiske begreb MENAPT-landene.
De statistiske forskelle mellem borgere i Danmark med oprindelse i MENAPT-landene og andre med ikke-vestlig herkomst er til at få øje på i den nye undersøgelse fra Unitos, som Kontrast har omtalt, og i andre undersøgelser før den. Udlændinge- og Integrationsministeriet har bedt Danmarks Statistik om at holde øje med den nye kategori. Og begrebet er et fremskridt i forskningen, mener Lars Højsgaard Andersen, kriminalitetsforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed:
”Ikke-vestlige indvandrere har med tiden vist sig at være et lidt rodet begreb, så det er blevet meget relevant at bryde det ned og for eksempel konstruere den her MENAPT-kategori. Vi har dog tidligere forsøgt os med opdelinger i regioner, som viste noget lignende. Og at der var slående stor forskel på for eksempel Østasien og Mellemøsten, hvad kriminalitetsniveauet angår, har længe ligget klart, selvom det tidligere ikke var noget, man talte særlig højt om,” siger han.
Det gør man imidlertid i dag – også om, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad der virker, når der skal forebygges, ifølge Lars Højsgaard Andersen:
”Alt tyder på, at vi kan få kriminalitetsniveauet ned ved at skubbe uddannelsesniveauet op. Som bekendt halter drengenes uddannelsesniveau jo noget efter pigernes, både når det gælder folk med dansk og anden etnisk baggrund. For folk med MENAPT-baggrund er gabet imidlertid ekstra stort. Så her ligger der i hvert fald en opgave for det danske samfund at løfte.”
Kriminalitetsniveauet herhjemme har gennem de sidste 20 år været faldende, men MENAPT-andelen i den samlede kriminalitet er cirka den samme, beretter Lars Højsgaard Andersen. Eftersom antallet af borgere med MENAPT-baggrund er stigende, både i absolutte tal og hvad andelen af den samlede befolkning angår, står man altså med en udfordring på både kort og lang sigt, trods en faldende kriminalitet i samfundet generelt.
Hverken geografisk, etnisk eller kulturelt er der tale om en homogen befolkningsgruppe – hvis vi ser bort fra, at et stort flertal af borgerne i disse lande identificerer sig med verdensreligionen islam. I den offentlige debat dukker begrebet “den muslimske verden” ofte op, når der diskuteres integration i det danske samfund.
Lars Højsgaard Andersen pointerer dog, at han alene beskæftiger sig med de kvantitative og ikke de kvalitative aspekter i sin forskning i den hjemlige kriminalitet. Med andre ord er han tallenes og ikke forklaringernes mand. Så alle spørgsmål om, hvorfor borgere med etnisk oprindelse i MENAPT-landene er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, overlader han til folk med anden faglig baggrund.
Kontrast har derfor kontaktet flere andre eksperter på hver deres felt, der skal gøre os klogere på indvandrere i Danmark i relation til kriminalitet. Den første var Mehmet Ümit Necef i artiklen om den nye Unitos-analyse. I den vil læseren måske bemærke, at der bliver refereret til MENAAP-lande. De to begreber er meget ens, MENAPT-betegnelsen omfatter dog også de afrikanske lande Somalia, Djibouti og Mauretanien.
