Det lyder jo besnærende. Hop på bussen, tag toget eller metroen, og lad skatteyderne betale regningen. Det skal være gratis for alle unge under 22 år. Men hvad der lyder som en gave til ungdommen, viser sig ved nærmere eftersyn at være en temmelig dårlig forretning for samfundet.
Det fremgår af en ny analyse fra den borgerlige tænketank CEPOS, udarbejdet af økonomerne Lajza Prekazi og Otto Brøns-Petersen. Analysen viser, at regeringens forslag ikke alene bliver langt dyrere end planlagt. Det risikerer også at få unge til at droppe cyklen til fordel for bussen, samtidig med at klimaeffekten bliver forsvindende lille.
Regningen er allerede løbet løbsk
Regeringen har i sit regeringsgrundlag afsat to milliarder kroner til billigere eller gratis offentlig transport for unge under 22 år. Men ifølge CEPOS vil en ordning, hvor alle unge i aldersgruppen kan rejse gratis, koste omkring 3,2 milliarder kroner om året.
Der mangler altså 1,2 milliarder kroner, allerede inden ordningen er indført. Den største udgift er de billetindtægter, som trafikselskaberne mister, når staten overtager betalingen. Hertil kommer færre indtægter fra bilafgifter.
Hvis regeringen holder fast i budgettet på to milliarder, bliver der derfor ikke tale om gratis transport, men om en gennemsnitlig rabat på omkring 60 procent. Det er selvfølgelig lidt bedre for os andre, men stadigvæk tudetosset.
Unge skal lokkes væk fra cyklen
Det mest opsigtsvækkende ved analysen er konsekvenserne. Når busser og tog bliver gratis, skifter nogle unge ganske vist bilen ud med kollektiv transport, men det er de færreste unge under 22, som har egen bil. De fleste vil lade cyklen stå eller droppe gåturen.
CEPOS beregner, at de unge tilsammen vil cykle 160 millioner kilometer mindre om året og gå 94 millioner kilometer mindre.
Det er ikke uden konsekvenser. Den mindre motion betyder ifølge beregningerne et tab af sundhedsgevinster på næsten 1,2 milliarder kroner om året. Det er næsten tre gange så meget som den samlede gevinst ved den reducerede biltrafik.
Dermed ender et forslag, der skal fremme grøn transport, med at gøre det mindre attraktivt at bruge den mest miljøvenlige transportform af alle: sine egne ben.
Klimapolitik til 140.000 kroner pr. ton CO₂
Man kunne måske forstå venstrefløjens begejstring for en ny måde at bruge skatteborgernes penge på, hvis klimaet fik en betydelig gevinst. Det går de jo meget op i, men heller ikke her er der meget at glæde sig over ,som rød/grøn fantast.
Ifølge CEPOS vil gratis offentlig transport reducere CO₂-udledningen med omkring 9.500 ton årligt. Det lyder af noget, indtil man ser på prisen.
Den samfundsøkonomiske omkostning bliver omkring 140.000 kroner for hvert ton sparet CO₂. Det er 219 gange så meget som den pris på 640 kroner pr. ton, Transportministeriet anvender i sine samfundsøkonomiske beregninger.
Det er med andre ord en usædvanlig dyr måde at føre klimapolitik på. Om det bekymrer venstrefløjen, tvivler jeg på, men det burde bekymre økonomerne i regeringens administration.
Hvorfor ikke bare give de unge pengene?
CEPOS peger på et langt enklere alternativ. De to milliarder kroner svarer til omkring 1.400 kroner om året for hver ung under 22 år. Hvis hensigten er at give ungdommen bedre økonomi, kunne pengene i stedet gives direkte til de unge.
Så kunne de selv bestemme, om pengene skulle bruges på transport eller noget helt andet. Det ville også komme de unge til gode, som bor på landet, hvor busserne kører sjældent, eller som allerede cykler til skole og arbejde.
I stedet lægger regeringen op til at bruge milliarder på at gøre én bestemt transportform gratis, uanset om de unge har brug for den. Man skal være meget Enhedsliste-agtig oven i hovedet for at kunne argumentere for, hvorfor skatteyderne skal betale for at lokke unge væk fra cyklerne og ind i busserne.
Gratis er som bekendt ikke gratis. Det betyder blot, at nogle andre betaler. Det går indtil venstrefløjen løber tør for andres penge.








