Hvert år i august kører Danmarks Radio (og ofte også andre medier) en historie om, at ”Earth Overshoot Day” (EOD) er nået. Det er angiveligt datoen, hvor menneskehedens forbrug egentlig skulle stoppe, hvis vi skal holde os inden for jordklodens kapacitet.

For ikke at ødelægge levegrundlaget på vores planet, er der derfor ingen vej udenom drastisk at reducere vores forbrug. Det er omtrent den historie, Danmarks Radio rapporterer helt ukritisk hvert år.

Men EOD er et kontroversielt begreb, for at sige det mildt. Det er baseret på estimater af menneskets »environmental footprint« (EF), som er blevet kritiseret i videnskabelige artikler.

For eksempel konkluderer en række forskere, at EF-målinger »er så misvisende, at de bør udelukkes fra enhver seriøs videnskabelig eller politisk sammenhæng« (min oversættelse).

Der er naturligvis andre forskere, der er tilhængere af begrebet, inklusiv dem, der har udviklet det. Men medier som DR bør holde op med at rapportere EOD, som om det var et ukontroversielt faktum.

Fupberegning nummer 1
Nedenfor vil jeg vise, at beregningen ikke alene er kontroversiel men et fup-nummer.

Det er miljøtænketanken Global Footprint Network (GFN), der hvert år laver beregningen i samarbejde med Verdensnaturfonden.

I år faldt Earth Overshoot Day 1. august. Resten af året burde menneskene ifølge beregningen slet ikke forbruge noget som helst, hvis jorden skal være i stand til at gendanne de ressourcer og den biokapacitet, vi mennesker trækker på.

Vi lever altså over evne, som om vi havde 1,7 jordkloder til rådighed. Men det har vi jo ikke. Vi har kun én.

Selve øvelsen er der ikke noget i vejen med: GFN beregner, hvor meget af jordens areal, som anvendes til forskellige formål, fx veje og bebyggelse, landbrug osv. Lægger man det hele sammen, når man frem til, at menneskene bruger ca. to tredjedele af jordens areal. Det er med andre ord bæredygtigt.

Men herefter laver GFN dét trick – som jeg kalder et fupnummer. Man beregner nemlig, hvor stort et areal, som skulle beplantes med skov, hvis skoven skulle opsuge hele vores årlige udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler. Derved lægger GFN i et hug en hel jordklode oveni det faktiske arealforbrug.

Grunden til, at det er et fupnummer er, hvis vi skal undgå, at CO2 ophober sig i atmosfæren, er der ingen der forestiller, at det skal ske alene ved at plante skov.

Der langt mere fornuftige og effektive ting, vi kan gøre, for eksempel gradvist udfase brugen af fossile brændsler til fordel for atomkraft, sol- og vindenergi, øget energieffektivitet mv. Det er også muligt, at vi en dag får udviklet en billig metode til at trække CO2 direkte ud af atmosfæren.

Vi behøver altså kun 1,7 jordkloder, hvis vi vælger en ekstremt ineffektiv og fjollet måde at forsøge at håndtere ophobningen af CO2 i atmosfæren på. Opfører vi os mere fornuftigt, kan vi fint klare os med den ene jordklode vi har – også uden at reducere vores forbrug.

Man ser bort fra fremskridt
Dybest set vælger man med fup-mummeret at se bort fra teknologiske fremskridt som en kilde til at sikre vores civilisations bæredygtighed – en tænkemåde, som gennemsyrer store dele af miljøbevægelsen.

Man forestiller sig, at problemet med ophobning af CO2 i atmosfæren skal løses på den mest lavteknologiske måde, man næsten kan forestille sig: Skovrejsning.

Og hvis det virkelig var korrekt, ja så skulle vi bruge et areal, der svarer til en hel jordklode alene til det formål – hvilket i sig selv viser, hvor tåbelig antagelsen er.

Sandheden er, at vi er i gang med at udvikle nye teknologier og metoder, som i løbet af nogle årtier vil håndtere problemet.

Uden at vi vil skulle reducere vores forbrug – det vil tværtimod vokse i takt med den økonomiske vækst. Og til trods for, at vi ikke har 1,7 jordkloder til rådighed.

Menneskeheden forbruger ikke for meget, hvis vi tager højde for, at vi hele tiden bliver bedre til at udnytte eksisterende ressourcer og til at finde nye ressourcer.

For eksempel stiger landbrugsudbyttet per hektar globalt set. Derfor vil vi fortsat kunne brødføde en stigende befolkningen uden at skulle inddrage mere jord til landbrugsproduktion.

GFN laver også beregninger for hvert enkelt land i verden. Tallene for Danmark viser, at vores forbrug ville kræve fire jordkloder. Men det er vås. Fjerner man fupnummeret med det fiktive areal svarende til vores CO₂-udledning, er vi allerede nede på to jordkloder.

Fupberegning nummer 2
Men endnu værre endnu er, at tallene for de enkelte lande bygger på den antagelse, at alle verdens lande med deres nuværende teknologiske niveau skulle have samme forbrug som Danmark.

Det er fupberegning nummer 2. Den ser bort fra, at man ikke kan opnå velstand uden at øge produktiviteten, herunder produktiviteten af landbruget og naturressourcerne.

Danmark er velstående, fordi vi er teknologisk veludviklet og velorganiseret. Hvis alle udviklingslande skal nå Danmarks nuværende velstandsniveau, kræver det en udvikling, som – hvis det historiske væksttempo fortsætter – vil tage cirka 76 år.

I løbet af de 76 år vil ikke alene forbruget men også produktionen skulle vokse. Man kan jo ikke forbruge uden at producere. Det vil kræve stigende produktivitet, hvilket vil mangedoble landenes evne til at skabe velstand pr. arealenhed, ligesom Danmark har gjort.

Fattige lande har lavt udbytte pr. hektar, rige lande højt udbytte. Alene landbrugets produktivitet er historisk vokset med 1,9 procent om året. Det ville svare til en firedobling af udbyttet pr. hektar på 76 år.

Den stigende landbrugsproduktivitet fører allerede i dag til, at menneskeheden år for år bruger et faldende areal til landbrug.

Alle verdens lande kan derfor blive lige så velstående som Danmark samtidig med, at vi passer på vores ene, dejlige jordklode. Vi kan endda forvente mere natur i en fremtidig mere velstående verden, der udnytter ressourcerne bedre.

De sande venner af jordkloden
EOD-beregningen ser bæredygtighed som et statisk begreb – et krav om en tilstand, som kan fortsætte evigt uden teknologisk udvikling og menneskelig opfindsomhed generelt.

Men sådan fungerer vores verden jo ikke. Vi udvikler netop ny teknologi, og hvis en ressource bliver mere knap, stiger den i pris, og vi udvikler alternativer til den.

Bæredygtighed opnås ved at frembringe ny teknologi og ny viden, som via økonomisk vækst gør os i stand til at opdage nye måder at producere og forbruge på.

De sande venner af jordkloden, naturen og miljøet samt – ikke mindst - menneskeheden er dem, der har forstået dét. Global Footprint Network er ikke iblandt dem.