I begyndelsen af 2006 blev FN’s Menneskerettighedsråd oprettet som en slags forvokset udgave af den gamle menneskerettighedskommission. Formålet var at give verden et forum, der kunne overvåge, diskutere og reagere på krænkelser af menneskerettigheder med større troværdighed og mindre politisering.
Rådet består af 47 medlemslande, fordelt efter regionale grupper, og fungerer som en slags permanent debatklub for verdens stater om alt fra ytringsfrihed til tortur og diskrimination. Det ledes i dag af en indoneser som formand og en række viceformænd fra andre regioner.
I praksis betyder det tre årlige møder i Genève og et hav af paneler, rapporter og interaktive dialoger, hvor både regeringer og eksperter forsøger at drive en global dagsorden for rettigheder. Det er her, landenes menneskerettighedssituationer bliver vurderet, og det er her, FN forsøger at holde medlemslandene op på deres egne forpligtelser.
Diplomatisk akrobatik
Og det er netop derfor et diplomatisk akrobatnummer, der i disse dage udspiller sig på rådets møder i Geneve, får nogle til at hæve øjenbrynene.
Det handler om Iran - en stat som ifølge FN’s egne eksperter står midt i en massiv menneskerettighedskrise med tusinder dræbte og anholdte demonstranter, omfattende brug af vold mod civile og en fortsat repression af kvinder, minoriteter og kritikere.
Ifølge FN’s seneste rapporter kan dødstallet fra de omfattende protester skønnes til titusinder, og den længerevarende nedlukning af internet og informationsfrihed bliver også kritiseret som klar overtrædelse af internationale regler.
Og hvad gør Menneskerettighedsrådet i den situation? Det giver taletid og plads i sine egne rådgivende komiteer til repræsentanter for det iranske regime.
Præstestyrets udsending skal rådgive om vold mod kvinder
Først har en iransk embedskvinde, Afsaneh Nadipour, der i øvrigt tidligere har været Irans ambassadør i Danmark, fået plads i rådets rådgivende komité. Et organ, der kaldes ”rådets tænketank”, hvor eksperter rådgiver om emner som kønsperspektiver og bekæmpelse af kønsbaseret vold.
Det er allerede bemærkelsesværdigt, men får et ekstra skær af ironi, når man tænker på, at Irans officielle politik på disse områder netop er blevet kritiseret for at tvangsimplementere moralregimer, tørre tæsk og ligefrem mord på unge kvinder, der ikke følger de islamiske regler.
Opvisning i hykleri
Som det ikke var nok, står en anden iransk embedsmand, viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi, klar til at tale i det egentlige menneskerettighedsråd ved åbningen af denne sessions hovedmøde i dag. Gharibabadi er diplomat i Teherans udenrigspolitiske apparat og har tidligere fungeret som fortaler for regeringens linjer i internationale sammenhænge.
Det er denne dobbeltoptræden – først rådgivende ekspert i et vigtigt FN-udvalg, dernæst taler direkte til rådet – der har fået kritikere til at spidse pennen. Ifølge United Nations Watch, en menneskerettigheds-NGO med base i Genève, er det ikke bare en fejl, men en «opvisning i hykleri» når FN-organer inviterer to så fremtrædende repræsentanter for et regime, der står midt i en af vor tids værste interne kriser, til at optræde i internationale menneskerettighedssammenhænge.
