Det Konservative Folkeparti har i denne weekend præsenteret en “ny fortælling” i anledning af partiets landsråd. Topskattelettelser skal fylde mindre i det politiske menukort, og blødere konservative værdier som familie og fællesskab skal fylde en hel del mere.
Ifølge Christian Egander Skov, konsulent og programleder i tænketanken Prospekt, så ønsker partiet at gå i en mere såkaldt kommunitær retning og dermed også gøre op med kritikken om, at partiet har for få politiske varer på hylderne.
Men selvom der er gode toner i den konservative genrejsning, er flere markante konservative meningsdannere holdt op med at anse partiet som en garant for reel borgerlig politik.
“Det er mange år siden, at jeg opgav Det Konservative Folkeparti, for de er ikke konservative. De mangler noget andet end den her reklamebureau-konservatisme, hvor man engang imellem hyrer nogle mænd i jakkesæt til at skitsere en form for konservativt program,” siger historiker Mikael Jalving.
Herning Kongrescenter lægger i år de fysiske rammer til et landsråd, hvor et valgnederlag og adskillige dårlige meningsmålinger danner bagtæppe. Såfremt det nye konservative værdigrundlag, der bærer titlen “Stærke rødder i en omskiftelig tid”, skal kunne vende udviklingen, så kræver det mere, ifølge Christian Egander Skov.
“En ny kultur skabes ikke bare ved arbejdsgrupper og et landsråd. Hvis den her proces skal have nogen relevans, bliver det kun, i det omfang at det er andet end retorisk glasur. Så er det, fordi der rent faktisk ligger et forsøg på at sætte sig på de her idéer og give dem en krop, så det ikke bare er ord på et stykke papir,” siger han.
Flere tidligere markante skikkelser i det gamle parti, blandt andre Lars Barfoed og Peter Sterup, har i pressen kritiseret den nuværende ledelse i almindelighed og formand Søren Pape Poulsen i særdeleshed for, at partiet er blevet for højreorienteret. Spørger man filosof og forfatter Eva Selsing, er problemet snarere det modsatte.
“Man kan ikke engang kalde Barfoeds kritik for en analyse. Det er en følelse i maven på en mand, der befinder sig et ganske andet sted end det konservative. Han hører til i et parti, der er tættere på den der midterfætter-globalist-dagsorden. For hvor er det lige, at de konservative egentlig er højreorienterede? Hvornår har de sidst sagt noget spændende om indvandring?”
Ikke så konservativ at det gør noget
I Søren Papes tale ved landsrådet fortæller han, at fremtiden er konservativ. Men der lader til at være uenighed om, hvorvidt hans eget parti nu også er det.
