Artikel

05.10.22

Premium

Hvis de unge skal bestemme, vinder Mai Villadsen

Ungdommen er rød, og vi skal ikke gå ud fra, at den automatisk bliver blå med alderen, siger professor og valgforsker Rune Stubager. Kontrast har talt med ham om de unge stemmer, og hvorfor så mange af dem går til Enhedslisten og andre partier til venstre for midten.
Screenshot fra Folketingets TV.
Screenshot fra Folketingets TV.

Stod det til de unge, så ville det kommende folketing se ganske anderledes ud med Enhedslisten som det største parti. Det fremgår af en meningsmåling, hvor Epinion har spurgt de 18-34-årige, hvad de ville stemme til det kommende valg.

Ifølge Rune Stubager, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i vælgeradfærd, skyldes det blandt andet, at den grønne dagsorden er vigtig for de unge.

“Enhedslisten er et rød-grønt parti, der har et klart budskab på klimadagsordenen. Det har Frie Grønne også, men i forhold til Frie Grønne lader Enhedslisten ikke klimadagsordenen overskygge af for eksempel anti-racisme-dagsordenen,” siger han. 

Tallene bakker hans udtalelse op. 14,6 pct. af stemmerne ville tilfalde Enhedslisten, hvis det stod til de unge, og dermed være det største parti på Christiansborg. For alle vælgere uanset alder, ville 8,6 pct. stemme på partiet.

Derudover påpeger Rune Stubager, at unge vælgere tenderer imod mere markante holdninger uden for mange nuancer.

“Når man er ung, så har man ikke den samme livserfaring eller politiske erfaring, og så er man heller ikke lige så interesseret i et mudret billede med nuancer. Man vil have den rene vare, som er nemmere at forholde sig til,” siger han og peger på, at ens livsbetingelser også ændrer sig med alderen, hvad der giver et mere nuanceret blik på tingene:

“Hvis man ikke selv har et arbejde som ung, eller skal bruge en bil til at transportere sin familie, så har man heller ikke samme erfaring med at forholde sig til, hvad et højt skattetryk betyder. Det er nok flere, der med alderen mener, at det er begrænset, hvor stor en del af ens løn der skal gå til skat, når man har et arbejde og selv tjener sine penge.”

Rune Stubager peger på, at det samme kan gøre sig gældende med omvendt fortegn for de unge vælgere, der stemmer Liberal Alliance, som også overpræsterer blandt de unge med 8,3 pct. af stemmerne i forhold til 5,3 pct. hvis man medtager alle aldre.

“Hvis man er meget liberal som ung, så kan man også med alderen blive mere interesseret i velfærd, når man for eksempel har fået børn og anvender offentlige institutioner.”

Hvordan kan det så være, at der ikke er stor opbakning blandt de unge til de indvandringskritiske partier som DF, NB og Danmarksdemokraterne, som kun får 11,6 procent tilsammen – de er jo også markante?

“Jeg er ikke overrasket over, at de ligger lavt hos de unge. Jeg er mere overrasket over, at de faktisk ligger så højt. Holdningen til indvandringskritiske partier er i stor udstrækning afhængig af alder, og de unge finder ikke indvandringskritisk politik lige så vigtigt som ældre generationer,” siger valgforskeren. 

Har det altid været sådan, at ungdommen er rød?

“Det er et interessant spørgsmål. Det afhænger af generationerne. 68’erne var røde. Yuppierne, der kom efter og var unge i 80’erne, var mere blå, og den unge generation, vi står med i dag, er så rød igen.”

I Danmark kender de fleste nok citatet om at “er man ikke rød som ung, har man intet hjerte, er man ikke blå som ældre, har man ingen hjerne”. Det er et citat, der i ny og næ fremføres af borgerlige mennesker, der håber, at ungdommens idealistiske vildfarelser bliver rettet op af en borgerlig fornuft i takt med den fremskredne alder. 

Men det holder ikke, hvis man kigger på, hvordan forskellige ungdomsgenerationer stemmer, når de bliver ældre, fortæller Rune Stubager:

“De, der var røde i ungdommen, er det også, når de bliver ældre. De er det bare i mindre markant grad. Det samme med dem, der var blå i ungdommen. Det handler om, hvilken generation man hørte til som ung.”

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Kick-start det borgerlige Danmark til INTRO-PRIS

Bliv medlem til INTROPRIS og få adgang til alt indhold - artikler, analyser, debatter, video, podcasts, medlemsevents og Kontrasts Ekkokammer, og så indgår du i et borgerligt fællesskab.
Din støtte gør en vigtig forskel.

Tilbuddene er aktive til og med søndag 27. november.

Årlig betaling

12 mdr.: 1.188 kr. 708 kr.

99 kr./md. 59 kr./md.
Efter 12 mdr.: 948 kr./år

Månedlig betaling

99 kr./md. 79 kr./md.

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Besøg redaktionen efter aftale. Skriv til medlemmer@kontrast.dk

Støt Kontrasts arbejde med at formidle en borgerlig debatkultur og dagsorden