Det kan være svært at få øje på nogen særlig kønsskævhed blandt borgerlige, når man ser på Christiansborg, hvor kvinder som Inger Støjberg, Pia Kjærsgaard og Pernille Vermund er kendte blå værdikrigere. Det viser sig dog, når man flytter fokus til vælgerne, at de borgerlige sidder overvejende på mandlige stemmer.
“Ja, afstanden er større i dag, end den nogensinde har været tidligere. Brudt ned på de to blokke stemmer kvinder mere rødt og mænd mere blåt. Det kan du se ret klart i undersøgelserne af stemmer til folketingsvalg,” bekræfter Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet.
Forskningen viser, at de borgerlige valgnederlag i 1998 og 2011 var blevet vendt til sejre, hvis ikke kvinder havde trukket resultatet til venstre. Omvendt havde Lars Løkke Rasmussen primært mænd at takke for sit comeback til regeringsmagten i 2015. Hele to borgerlige partier, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, havde slet ikke siddet i Folketinget i dag, hvis det stod til kvindelige vælgere alene. Generelt viser meningsmålinger flere mandaters forskel på blokkene.
Det er nu ikke en given ting, at kvinder skal ligge til venstre for mænd, forklarer Kasper Møller Hansen. I 1970’erne til 1980’erne var forholdet cirka fifty-fifty. Hvad er der sket siden da?
“Det kan skyldes mange ting. Men nogle hovedfaktorer, der danner forskelligheder i de to grupper, er uddannelse og erhverv. Det trækker kvinderne i en bestemt politisk retning, at de i højere grad uddanner sig til den offentlige sektor, for eksempel i social- og sundhedssektoren, mens flere mænd bliver håndværkere,” siger Kasper Møller Hansen.
Måske kan det også være med til at forklare SF’s udvikling på den modsatte side. Her er man gået fra at være et udpræget mandeparti til i dag at være et udpræget kvindeparti, lige fra vælgerne til folketingsgruppen.
“Tendenserne handler selvfølgelig ikke kun om, hvilket parti du sætter krydset ved, men om de holdninger, der ligger bag. Kvinderne er mere venstreorienterede i forhold til børn og klima, mens det generelt er mændene, der vil have lavere skatter og er langt mere skeptiske over for indvandring,” siger Kasper Møller Hansen.
Valgforskeren nævner selv Anders Fogh Rasmussen som en af de borgerlige politikere, der erkendte og handlede på underskuddet af kvindelige vælgere. Han begyndte at vise nye sider af sig selv og sin politik for at sikre, at han ikke blev vippet af pinden, fordi han ikke appellerede nok til den ene halvdel af befolkningen.
“Det handler faktisk om mere end halvdelen af stemmerne,” tilføjer Kasper Møller Hansen, “og det er ikke kun, fordi kvinder lever længere. I dag stemmer kvinder også mere end mænd, hvor det var modsat for 30 år siden. Der kan vi især se forskellen i den nye generation, hvor de yngre kvinder stemmer langt mere end de yngre mænd.”
Hermed har vi skudt gang i Kontrasts temauge om kvinder og borgerlighed. Der er stadig ledige pladser til vores første medlemsarrangement. Her skal vi netop belyse spørgsmålet, hvorfor der ikke er flere borgerlige kvinder, og hvad de borgerlige kan gøre ved det.
