Artikel

29.05.25

Terrordræbt kvindes ufødte baby død 15 dage gammel

Der er ikke mange billeder på TV af, hvilken terrororganisation det er, Israel forsøger at bekæmpe. Vi hører ikke noget til de uhyrligheder, som Hamas til stadighed begår både mod araberne i Gaza og jøderne i Israel. På forunderlig vis når de historier aldrig frem til de danske medier.
Hananel Gez, enkemand efter ofret for terrorangrebet Tzeela Gez, med deres baby Ravid Haim, som nu er død 15 dage gammel.
Hananel Gez, enkemand efter ofret for terrorangrebet Tzeela Gez, med deres baby Ravid Haim, som nu er død 15 dage gammel.

Der er mange billeder i aviser og på tv af de forfærdelige forhold, som araberne i Gaza må leve under, fordi terrororganisationen Hamas nægter at løslade de gidsler, de har taget og insisterer på at forsætte deres terrorvirksomhed mod Israel.

Der er ikke mange billeder af, hvad det er, Israel forsøger at bekæmpe. Vi hører ikke noget til de uhyrligheder, som Hamas til stadighed begår både mod araberne i Gaza og jøderne i Israel. På forunderlig vis når de historier aldrig frem til de danske medier.

For at råde lidt bod på det, er her en historie om tre af terrorens ofre. En fødende mor, en ufødt baby og en far, der må leve med sorgen og tabet.

En fødende mor dræbt af Hamas
Den tragiske sag, der har berørt store dele af Israel, har fået sin sidste og sørgelige afslutning. Den nyfødte søn af Tzeela Gez – en kvinde, der blev skudt og dræbt i et palæstinensisk terrorangreb den 14. maj – er nu også afgået ved døden.

Tzeela Gez var 30 år gammel og højgravid: Hun blev ramt af skud, mens hun sammen med sin mand Hananel var på vej til hospitalet for at føde. Angrebet fandt sted i nærheden af den arabiske landsby Bruqin. En lokal arabisk mand åbnede ild mod bilen fra vejsiden og sårede parret. Tzeela blev kritisk såret, og hun døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Lægerne på Beilinson Hospital i Petah Tikva uden for Tel-Aviv nåede at foretage et akut kejsersnit og redde det ufødte barn. Den lille dreng, som en uge senere blev navngivet Ravid Haim af faderen i overensstemmelse med moderens ønske, blev født med skader og komplikationer efter skuddrabet på hans mor.

Naael Samarah, Hamas-terroristen og ofret for hans islamiske fanatisme den højgravide Tzeela Gez

Naael Samarah, Hamas-terroristen og ofret for hans islamiske fanatisme den højgravide Tzeela Gez

Det nyfødte barn døde efter 15 dage
Han blev overført til Schneider børnehospital, Hvor han med hjælp fra lægerne kæmpede for livet i 15 dage, men natten til torsdag døde han. Hospitalet meddelte med beklagelse, at alle livsforlængende forsøg var forgæves.

Begravelsen finder sted i Jerusalem i dag, og nyheden har udløst landesorg og stærke reaktioner fra både politikere og lokalsamfund. Premierminister Benjamin Netanyahu udtrykte, at der “ikke findes ord, der kan trøste tabet af både en mor og hendes nyfødte søn,” mens præsident Isaac Herzog fremhævede nationens solidaritet med den efterladte ægtemand.

Også borgmesteren i Bruchin, Meital Ben Yosef, hvor familien boede, udtalte sig og beskrev sorgen i lokalsamfundet. “Et barn, der skulle være født til glæde og håb, forlod os efter to uger i kamp mellem liv og død,” sagde hun.

’Allahu Akbar’ hjalp ham ikke. Angriberen dræbt af militæret
Angriberen, Naael Samarah, blev dræbt af israelske soldater fire dage efter angrebet under en operation i området omkring Burqin. Ifølge det israelske militær (IDF) løb han mod soldaterne, mens han råbte “Allahu Akbar”. Han var bevæbnet med en riffel og havde en rygsæk på med andet militært udstyr. Terroristen, der tidligere havde siddet fængslet for sin tilknytning til Hamas, blev identificeret som hovedgerningsmand.

I kølvandet på hændelsen har IDF også anholdt flere andre palæstinensere mistænkt for at være involveret i angrebet. Blandt de tilbageholdte er en person, der menes at have ledet den Hamas-celle, Samarah var en del af.

 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter