Selvom jeg nu mest slår mine folder i forskellige debatfora – ikke mindst her på Kontrast – så har mit fag og levebrød gennem en menneskealder været litteraturforskningen. Som fastansat lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og som medlem af Det Danske Akademi er det først og fremmest det, jeg har beskæftiget mig med, siden jeg sprang fra berideruddannelsen omkring 1980 og få år efter begyndte at læse Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Derfor er det så meget desto glædeligere at få lov at gense mit gamle fag via anmeldelsen af en ny digtsamling af en poet, som jeg ikke tøver med at kalde et af de største digtertalenter i Danmark, siden den desværre alt for tidligt afdøde Yahya Hassan udgav sin fænomenale digtsamling af samme navn i 2013.
