Et af de mest berømte citater tilskrevet Benjamin Disraeli er: "Never complain; never explain."

Mottoet blev en central del af hans politiske filosofi og afspejler hans tro på værdien af selvbeherskelse og diskretion i politik og i livet generelt.

Disraeli mente, at en leder skulle stå fast i sine beslutninger og handlinger uden at lade sig påvirke af kritik eller føle behov for at forsvare sig mod enhver anklage.

Disraelis evne til at bevare roen under pres og undgå unødvendig konflikt var en af hans største styrker som politiker.

Benjamin Disraeli blev født den 21. december 1804 i London. Som en af de få statsministre i Storbritanniens historie, der også var en produktiv forfatter, efterlod Disraeli et aftryk både i litteraturens og politikkens verden.

Hans vej til magten var imidlertid alt andet end konventionel, og hans baggrund og opvækst var præget af usædvanlige omstændigheder, der formede hans unikke perspektiv på det britiske samfund.

Disraeli blev født ind i en jødisk familie, men blev døbt i den anglikanske kirke som 12-årig. Hans far, Isaac D'Israeli, var en litterær kritiker og forfatter, der ønskede at give sine børn de bedste muligheder i det britiske samfund, hvor antisemitisme stadig var udbredt.

Denne overgang fra jødedommen til kristendommen gav Disraeli adgang til uddannelse og sociale kredse, som ellers kunne have været lukket for ham.

Han blev uddannet ved en række private skoler, hvor han udmærkede sig inden for klassiske studier. Efter endt skolegang påbegyndte han en karriere som advokat, men hans interesse for politik og litteratur trak ham hurtigt i en anden retning.

Disraeli udgav sin første roman, Vivian Grey, i 1826, som blev en succes og cementerede hans ry som en lovende ung forfatter.

Disraelis politiske karriere tog sin begyndelse i 1837, da han blev valgt som medlem af det britiske parlament for det konservative parti. Med tiden blev Disraeli en central figur i det konservative parti, hvor han arbejdede tæt sammen med Sir Robert Peel og senere overtog rollen som partileder.

Disraeli var en mester i politisk takt og retorik, hvilket gjorde ham til en formidabel modstander for de liberale politikere, især William Gladstone, som han ofte stod overfor i parlamentet.

Disraeli var en stærk tilhænger af det britiske imperium og arbejdede for at udvide dets indflydelse globalt. En af hans mest bemærkelsesværdige præstationer var erhvervelsen af aktiemajoriteten i Suezkanalen i 1875, som sikrede Storbritanniens kontrol over denne vigtige handelsrute til Indien og styrkede imperiets position i verden.

Disraeli blev første gang statsminister i 1868, men hans første embedsperiode var kortvarig. Han vendte dog tilbage som statsminister i 1874, hvor han gennemførte en række sociale reformer, der sigtede mod at forbedre forholdene for arbejderklassen.

Hans regering indførte blandt andet forbedringer i folkesundheden, arbejdsvilkårene og boligforholdene for de fattigste borgere.

Disraeli var dog også en realist, der forstod nødvendigheden af at balancere konservative værdier med sociale fremskridt. Han blev kendt for sin pragmatiske tilgang til politik, hvor han ofte søgte kompromisser og samarbejde med politiske modstandere for at opnå sine mål.

Benjamin Disraeli døde i 1881.