Steven Pinker er kendt for sit forsvar for oplysningstidens idealer og for sin optimisme på menneskehedens vegne. Blandt Pinkers værker er bogen The Better Angels of Our Nature fra 2011, der med et væld af data og historiske analyser viser, at volden i verden er faldet markant over tid.
Steven Arthur Pinker blev født den 18. september 1954 i Montreal, Canada, i en jødisk middelklassefamilie. Hans forældre, Harry og Roslyn Pinker, arbejdede begge, og familien lagde vægt på uddannelse og intellektuel nysgerrighed. Pinker viste tidligt interesse for filosofi, psykologi og menneskets natur.
Han begyndte sin akademiske rejse på McGill University i Montreal, hvor han tog en bachelorgrad i psykologi i 1976. Herefter fortsatte han sine studier på Harvard University, hvor han i 1979 opnåede en ph.d. i eksperimentel psykologi. Efter en periode som forsker og underviser på Stanford University og Massachusetts Institute of Technology (MIT) vendte han i 2003 tilbage til Harvard som professor i psykologi.
Pinkers forskning har primært fokuseret på kognitiv psykologi, sprog, bevidsthed og menneskets natur. Han er kendt for at popularisere den evolutionære psykologi, som undersøger, hvordan menneskets sind er formet af naturlig selektion.
The Better Angels of Our Nature
The Better Angels of Our Nature: Why Violence Has Declined er uden tvivl Pinkers mest berømte værk. Bogen, der blev udgivet i 2011, er et monumentalt forsvar for ideen om, at verden er blevet fredeligere, og at volden i samfundet er faldet markant over århundrederne.
Pinker bruger data fra arkæologiske fund, historiske kilder og moderne statistik til at påvise, at volden er gået tilbage i næsten alle samfund, både i forhold til mordrater, krige, tortur og undertrykkelse.
Titlen på bogen refererer til en berømt passage fra Abraham Lincolns tale ved afslutningen af den amerikanske borgerkrig i 1865, hvor Lincoln opfordrede til, at de "bedre engle i vores natur" skulle sejre over hævngerrighed og had.
Pinker identificerer flere årsager til denne reduktion i volden:
Statens monopol på vold: Når stærke stater etablerer retshåndhævelse og et velfungerende retsvæsen, mindskes behovet for private hævnaktioner og selvtægt.
Handel og udveksling: Handel og kommercielle forbindelser mellem samfund og stater skaber gensidig afhængighed og incitament til at opretholde fred.
Fremvækst af empati og moral: Uddannelse, litteratur og medier har gjort folk mere bevidste om andres lidelser, hvilket har fremmet universelle menneskerettigheder og et større fokus på medfølelse.
Styrkelse af kvinder: Øget ligestilling og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser har ifølge Pinker bidraget til at reducere vold, fordi kvinder generelt er mindre tilbøjelige til at føre krig.
Gennem bogens 800 sider præsenterer Pinker en overflod af statistiske grafer, der viser faldende drabsrater, fald i antallet af henrettelser og tortur, nedgang i vold mod børn og færre krige mellem stormagter.
Reaktioner og kritik
The Better Angels of Our Nature modtog omfattende ros, da den udkom. Mange kommentatorer og anmeldere var imponerede over Pinkers evne til at sammenflette historiske, sociologiske og psykologiske analyser med et væld af empiriske data.
Men bogen har også mødt betydelig kritik. Nogle historikere og samfundsforskere har udfordret Pinkers optimisme og påpeget, at hans udvælgelse af data er problematisk. De fortrinsvis venstreorienterede kritikerne hævder, at Pinker underdriver faktorer som kolonialismens vold og de skjulte former for strukturel vold i moderne samfund, eksempelvis strukturel vold i økonomien og det globale marked.
Andre kritikere har påpeget, at de seneste krige og konflikter, herunder Syrien-krigen og Rusland-Ukraine-krigen, undergraver Pinkers tese. Kritikere mener, at det er for tidligt at drage konklusioner om voldens tilbagegang, fordi store chok som globale pandemier, økonomiske kriser og geopolitiske spændinger kan føre til voldelige tilbageslag.
Steven Pinkers idéer og deres betydning
Pinker er ikke kun kendt for The Better Angels of Our Nature. Han er også forfatter til flere andre bøger, der beskæftiger sig med kognition, sprog og rationalitet, såsom How the Mind Works (1997), The Blank Slate (2002) og Enlightenment Now (2018).
I sidstnævnte fortsætter han sit forsvar for oplysningstidens idealer og argumenterer for, at rationalitet, videnskab og humanisme er de bedste værktøjer til at løse menneskehedens problemer.
Pinkers ideer står ofte i modsætning til dystopiske forestillinger og kulturpessimisme. Han udfordrer idéen om, at mennesket er på vej mod kaos og undergang, og han hævder, at de fleste tendenser – fra folkesundhed til levestandard – bevæger sig i en positiv retning.
Denne optimisme har gjort ham populær blandt teknologientusiaster og fortalere for videnskabelig fremskridtstænkning, men den har også ført til anklager om, at han er "naiv" eller "blind for de mørke kræfter i verden."
