Frank Dikötter blev født i 1961 i den hollandske by Stein. Han tog sin bachelor- og kandidatuddannelse ved Universitetet i Genève, inden han fortsatte på School of Oriental and African Studies (SOAS) i London, hvor han erhvervede sin ph.d. i kinesisk historie.
Allerede under studierne deltog han i debatten om Kinas politiske kultur og idehistorie. Hans akademiske karriere bragte ham hurtigt i kontakt med arkivmateriale i både Europa og Kina, hvilket lagde grunden til hans senere banebrydende værker.
Professor i Hongkong og international anerkendelse
I 1990’erne blev Dikötter tilknyttet University of London, men det var som professor i moderne kinesisk historie ved University of Hong Kong, at han for alvor fik international gennemslagskraft. Her underviste han i næsten to årtier og opbyggede et ry som en kompromisløs fortolker af Kinas nyere historie.
Hans forskning blev kendetegnet ved at trække på nye kilder, især lokale arkiver, der efter kortvarig åbning i 2000’erne gav indblik i Maos Kina. Dikötters kombinerer sit omfattende empirisk arbejde, hvor han dykker ned i gamle arkiver med en populær formidling af stoffet, som har gjort hans bøger tilgængelige for et bredere publikum.
Folkets trilogi og internationale priser
Det store gennembrud kom med Mao’s Great Famine (2010), hvor Dikötter dokumenterede, hvordan Det Store Spring Fremad i årene 1958–1962 kostede mindst 45 millioner kinesere livet. Bogen blev tildelt den prestigefyldte Samuel Johnson Prize for Non-Fiction.
Sammen med The Tragedy of Liberation (2013) og The Cultural Revolution (2016) danner værket det, som kaldes The People’s Trilogy. Trilogien har fået enorm opmærksomhed for at afdække de menneskelige omkostninger ved Kinas kommunistiske eksperiment og for at udfordre myten om Mao som en velmenende leder.
Nye værker og fokus på Kinas nutid
Efter trilogien fortsatte Dikötter med China After Mao: The Rise of a Superpower (2022), hvor han vender blikket mod Kinas udvikling fra 1976 til i dag. Hans hovedpointe er, at regimets påståede økonomiske mirakel hviler på propaganda, og at staten fortsat beriger sig selv på befolkningens bekostning.
Sideløbende har han været tilknyttet Hoover Instituttet ved Stanford University i Californien, hvor han er senior fellow. Her indgår han i kredsen af vestlige forskere, som analyserer Kinas rolle i verdenspolitikken og advarer mod at tage regimets officielle statistikker for pålydende.
Placering i den akademiske verden
Dikötter regnes i dag blandt de mest indflydelsesrige vestlige historikere om Kina. Han er kendt for sin kritiske tilgang, som ikke tager Kinas officielle fortællinger for gode varer, men også mod de naive forventninger i Vesten om, at økonomisk vækst automatisk ville føre til demokrati
Med sin kombination af arkivbaseret forskning, klar formidling og politisk skarphed har han placeret sig i spændingsfeltet mellem historieforskning og aktuel samfundsdebat. Hans arbejde har både vakt anerkendelse og kontrovers, men han er uomgængelig i enhver diskussion om Kina i det 20. og 21. århundrede.
