Det er ikke kun kvinder, der taler for meget. Det gør mennesker generelt. Men der er opstået en mærkelig feminisering af den offentlige sfære, hvor samtalen i stigende grad handler om stemninger, relationer, mikrooplevelser og følelsesmæssige vibrationer.
Jeg hentyder ikke til dameblade eller realityprogrammer, men til en generel udvikling lige fra skolelærere til politikere. Kulturstof lyder som venindegrupper. Selv virksomheder kommunikerer nu, som en feminin HR-afdeling fortæller dem efter et kursus i “sårbar ledelse”.
Det moderne samfund lader til at være fanget i et kollektivt køkken-alrum, hvor nogens veninde konstant vil “tage en vigtig snak”.
Fra handling til proces
Mange mænd genkender følelsen fra parforholdet som eksistentiel erfaring. Man havde en plan. Måske skulle man se fodbold med vennerne, reparere noget i garagen, eller bare stirre tavst ud i regnen med en kop kaffe i hånden, hvilket historisk set har været en af mandens vigtigste former for meditation.
Men pludselig opstår der en samtale. Ikke en konkret samtale med begyndelse og slutning. Mere en slags følelsesmæssig tåge, der langsomt fylder metarummet.
“Synes du egentlig, vi er gode nok til at prioritere hinanden følelsesmæssigt?”
