Frank Furedi blev født i Budapest i 1947 i en jødisk familie, der havde overlevet Holocaust og oplevede kommunismens fremmarch i efterkrigstidens Østeuropa. Efter den ungarske opstand i 1956 flygtede familien til Storbritannien, hvor Furedi voksede op og blev en del af landets akademiske miljø.
Som ung studerende i 1960'erne blev han involveret i den radikale venstrefløj og var i flere årtier en del af Revolutionært Kommunistparti i Storbritannien. Men hvor mange forblev fastlåst i venstreorienteret dogmatik, bevægede Furedi sig i takt med erfaring og refleksion mod en kritisk og uafhængig tænkning, der i dag placerer ham som en intellektuel forsvarer af vestlige frihedsidealer.
Han blev professor i sociologi ved University of Kent og har siden udgivet en række indflydelsesrige værker om kulturens og samfundets udvikling.
Forfatterskab og intellektuel virksomhed
Frank Furedi er en produktiv forfatter, der har blandet sig i debatten om moderne vestlige samfunds mentale tilstand. Hans gennembrudsværk Culture of Fear (1997) beskrev, hvordan samfund præges af en voksende frygtkultur, hvor risici, farer og trusler dominerer den offentlige samtale langt ud over, hvad realiteterne tilsiger.
Han har videreudviklet disse temaer i bøger som Paranoid Parenting (2001), hvor han kritiserer den overbeskyttende opdragelseskultur, Authority: A Sociological History (2013), en forsvarstale for nødvendigheden af legitim autoritet, og What's Happened to the University? (2017), hvor han kortlægger, hvordan universiteterne er gledet fra at være fristeder for fri tænkning til bastioner for social kontrol.
Hans engagement rækker ud over akademiske kredse. Furedi har været en aktiv bidragyder til debatplatforme som Spiked, hvor han ufortrødent forsvarer fri debat, modstand mod censur og respekt for borgerligt ansvar.
Fra venstreorienteret aktivist til borgerlig frihedsadvokat
Frank Furedis har bevæget sig fra marxist til frihedstænker. Hvor han tidligere troede på kollektivets primat, forsvarer han i dag individets myndighed, frihed og evne til at tage ansvar for eget liv.
Hans borgerlige grundsyn tager afsæt i en overbevisning om, at samfund trives bedst, når de bygger på tillid til borgernes dømmekraft – ikke på statslig paternalisme, overregulering eller terapeutisk indgriben. Furedi ser de moderne vestlige samfunds største trusler ikke i eksterne fjender, men i en indre opgivelse af troen på frihed, myndighed og sunde sociale normer.
Særligt identitetspolitikken er for ham et destruktivt fænomen: Ved at reducere mennesker til ofre baseret på hudfarve, køn eller seksualitet, undergraves ideen om en fælles offentlighed og et samfund baseret på fælles værdier og universelle rettigheder.
Frihed over frygt
Frank Furedi taler til en borgerlig fornuft, der værdsætter frihed over frygt, myndighed over paternalisme, fællesskab over offerkultur. Hans forfatterskab og offentlige engagement fungerer som en intellektuel modgift mod den fragmentering, infantilisering og selvcensur, som præger så mange vestlige samfund i dag.
For det borgerlige publikum er Furedi en interessant intellektuel skikkelse i en tid, hvor selve fundamentet for et frit samfund er under pres.
