Paul Kingsnorth er en kendt kulturkritiker i den engelsksprogede verden. Hans rejse går fra at være engageret miljøforkæmper på venstrefløjen til at indtage en position, der i dag bedst kan beskrives som kulturkonservativ og kristent forankret. For Kontrasts læsere er han interessant, fordi han forbinder kritik af globalisering og teknologi med et forsvar for tradition, religion og menneskelig begrænsning.

Fra grøn aktivisme til åndelig søgen
Kingsnorth blev født i 1972 i England og studerede historie på Oxford University. Som ung kastede han sig ind i miljøkampen, arbejdede for organisationer som Earth Action og skrev engageret om globaliseringens skadevirkninger. Hans første bog, One No, Many Yeses (2003), var et portræt af den internationale antiglobaliseringsbevægelse og udtrykte den indignation, der prægede hans tidlige virke.

I 2000’erne var han medstifter af The Dark Mountain Project, et litterært og intellektuelt netværk, der proklamerede civilisationens uundgåelige kollaps. Manifestet, som han skrev sammen med Dougald Hine, vakte opsigt ved at afvise både politiske reformer og teknologiske løsninger som reelle svar på klimakrisen.

Men efterhånden tog hans tanker en ny retning. Fra at se miljøkrisen som et praktisk og politisk problem begyndte han at betragte den som et symptom på en dybere, åndelig krise. I 2021 konverterede han til kristendommen, først til den ortodokse kirke, og han har siden skrevet ud fra en overbevisning om, at Vestens tab af sin kristne fortælling er kernen i nutidens sammenbrud.

Forfatterskab og idéer
Kingsnorth er forfatter til både romaner og essays. Hans roman The Wake (2014), skrevet i et rekonstrueret oldengelsk, blev nomineret til Man Booker-prisen og cementerede hans ry som en sprogligt nyskabende forfatter. I Confessions of a Recovering Environmentalist (2017) og Savage Gods (2019) reflekterede han over sin egen rejse fra aktivisme til en mere eksistentiel kritik.

Hans seneste bog, Against the Machine: On the Unmaking of Humanity (2024), viderefører denne linje. Her beskriver han, hvordan Vesten har mistet sit åndelige fundament, og hvordan moderne teknologi og forbrugerkultur fylder tomrummet ud med en ny form for afhængighed og selvtilbedelse.

Et ideologisk skifte
Kingsnorths bevægelse fra venstrefløjens miljøaktivisme til et kristent kulturkonservativt ståsted gør ham vanskelig at placere i de traditionelle politiske kategorier. Han er kritisk over for både liberal individualisme og socialistisk modernisme, fordi begge ifølge ham deler en tro på fremskridt og vækst, der river mennesket løs fra det hellige.

Han tilhører dermed en voksende kreds af intellektuelle, der ikke længere ser løsningen i politiske reformer, men i en genopdagelse af kulturens åndelige fundament. Hans analyser er gennemsyret af en skepsis over for modernitetens fremskridtstro og en overbevisning om, at civilisationer kun kan bestå, hvis de har en hellig orden i centrum.

De dybere årsager
Paul Kingsnorth har med sine bøger og essays peget på de dybere årsager til Vestens opløsning. Han kombinerer et litterært talent med et idehistorisk udsyn, der gør hans kritik til et vægtigt bidrag i debatten om teknologi, identitet og kulturens fremtid.

“Vesten er allerede død,” skriver han. Spørgsmålet er, hvad der vil tage dens plads – og om vi har modet til at genopdage rødderne i det, der engang gav vores civilisation mening.