Pussy Riot blev grundlagt i 2011 som et løst kollektiv af unge kvinder fra Moskvas kunst- og aktivistmiljø. Centralt i gruppens tidlige arbejde stod Nadezjda Tolokonnikova og Maria Aljokhina, begge med rødder i den radikale kunstgruppe Vojna og med stærke feministiske og anarkistiske holdninger.
Med inspiration fra punkbevægelsen, situationisterne og vestlig performancekunst lavede gruppen en række korte, ulovlige aktioner i det offentlige rum – oftest iført farverige balaklavaer og med elektrisk støj som lydside. Det handlede ikke kun om musik, men om at skabe billeder og øjeblikke, der vakte opmærksomhed.
Dommen i Frelserkatedralen
I februar 2012 lavede Pussy Riot den aktion, der for alvor placerede dem på verdenskortet: en "punkbøn" på alteret i Moskvas Frelserkirke, rettet mod forbindelsen mellem den russisk-ortodokse kirke og Vladimir Putins styre. Med råb om "Gudsmoder, jag Putin væk!" udfordrede de både stat, patriarkat og teokrati i én handling.
Myndighedernes reaktion var brutal. Tolokonnikova, Aljokhina og Jekaterina Samutsevitj blev arresteret, tiltalt for hooliganisme motiveret af religiøst had, og idømt to års fængsel – en straf, der skabte global opmærksomhed og kritik.
Under retssagen nægtede de at undskylde og brugte retten som talerstol for en bredere kritik af censur, kvindeundertrykkelse og autoritær magt. De blev gjort til moderne dissidenter i traditionen fra Sakharov og Solsjenitsyn – men med en helt anden æstetik og fra en ny generation.
Fra fængsel til international scene
Efter løsladelsen i 2013 har Pussy Riot udviklet sig til en mere fragmenteret, men stadig aktiv bevægelse. De har lavet videoer, udgivet musik, turneret internationalt og engageret sig i en bred vifte af menneskerettighedssager – fra politiske fanger i Rusland til LGBTQ+-rettigheder i Tjetjenien.
De har også været mål for repressalier: flere af dem er blevet tilbageholdt, truet, bortført af sikkerhedstjenester og udsat for fysisk vold. Alligevel har de nægtet at forsvinde – og i Putins Rusland er det i sig selv en modstandshandling.
Dissidens i den digitale tidsalder
Pussy Riot er et billede på en nye type opposition, der ikke skriver bøger eller symfonier, men arbejder med medier, billeder og symboler. De er bevidste om magtens koreografi – og går ind og forstyrrer den, højlydt og farverigt.
De står ikke for en bestemt politisk doktrin. I Danmark ville de formentlig befinde sig på den yderste venstrefløj, men i en russisk sammenhæng står de for individuel frihed og modstand mod den fordømmende moralisme, der i dag dominerer russisk politisk kultur.
