I år slog vi bundrekord i antal ansøgninger til videregående uddannelser – faktisk hele 13.000 færre end sidste år. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tallene viser de tydelige effekter af udflytningsaftalen: Velfærdsuddannelserne bløder, og hele uddannelser nedlægges i danske provinsbyer. Konklusionen er klokkeklar: Ungdommen vil ikke det samme som Christiansborg. Så hvorfor skal unge tvinges til noget, de ikke vil?
Hvis jeg kunne rulle regeringens udflytningsaftale tilbage i morgen, ville jeg gøre det. Vi kan nemlig allerede se de alarmerende konsekvenser, som regeringens og aftalepartiernes udflytningsaftale har fået for vores uddannelser. Både i de større byer som København og i resten af landet.
Flere uddannelser i blandt andet Herning, Horsens, Viborg og Randers er slet ikke blevet oprettet, fordi der har været for få ansøgere. Faldet i ansøgere har været særligt tydeligt på velfærdsuddannelserne uden for de fire store byer, men også antallet af ansøgninger til STEM-, it- og ingeniøruddannelser er gået den forkerte vej.
Populært sagt har de unge stemt med fødderne. De har stemt imod regeringens og aftalepartiernes ønske om at flytte unge fra de store byer til et ringere alternativ i provinsbyerne.
Ifølge en prognose fra Damvad Analytics kommer vi til at mangle cirka 35.000 pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker i 2030. Derfor frygter jeg, at regeringens udflytningsaftale ikke blot vil ødelægge de unges muligheder for at tage den uddannelse, de drømmer om, men også ender med at gå hårdt ud over vores velfærdssamfund.
Jeg er nervøs for, at regeringen har valgt at prioritere provinspopulisme over kvaliteten af de unges uddannelser og vores alles velfærd.
I stedet for at se uddannelsespolitikken som endnu et område, hvor man gennem samfundsingeniørkunst dikterer borgernes liv, burde regeringen hellere lytte til de unges ønsker. Uddannelser med høj faglighed, engagerede studerende, og levende studiemiljøer er vigtigere end at flytte unge mennesker til Hjørring, Foulum eller Tønder.
Det er ikke kun velfærdsuddannelserne, der lider. Universiteterne har også måttet tage konsekvenserne af udflytningsaftale og nedlægge tusindvis af studiepladser i de store byer.
Aalborg Universitet har lukket helt for optaget på alle humanistiske uddannelser på deres københavnske campus, CBS har lukket fire hele uddannelser, og Københavns Universitet har nedlagt 1.600 studiepladser – primært på naturvidenskab og humaniora.
Samtidig har det vist sig, at de allerede eksisterende universitetsmiljøer uden for storbyerne ikke tiltrækker studerende fra lokalområder, men at 60-80 procent af de studerende på SDU Slagelse og Roskilde Universitet langt hellere vil pendle fra København end at bo i Roskilde eller Slagelse.
Så hvorfor ikke bare fastholde studiepladserne i de store byer, hvor de studerende gerne vil bo?
Regeringen har ladet provinspopulisme diktere sin uddannelsespolitik og taget de studerende som gidsler i en geografisk konflikt, hvor land og by spilles ud mod hinanden. Det skaber falske og unødvendige fjendebilleder, som ikke behøves at eksistere. Det synes jeg simpelthen, at vores uddannelser er for vigtige til. Jeg frygter, at det vil få store konsekvenser for vores uddannelser. Vi har allerede set de første.
