Glassene var stillet frem.
Et fælles debatindlæg underskrevet af 17 organisationer, primært fagforeninger, skulle fungere som grundlag for endnu en markering af ’Kvindernes sidste arbejdsdag’, som ifølge bagkvindernes beregninger i år fandt sted torsdag den 17. november.
”Sandheden er,” skrev de, ”at der er lang vej til ligestilling endnu. Helt præcis 13,5 procent, hvis vi kigger på det løngab, der er mellem mænd og kvinder i dag. Det betyder, at kvinder i år burde have deres sidste arbejdsdag i dag, den 17. november og derfra møde ind som frivillige året ud.”
Herefter rettede de fokus mod det, den årligt tilbagevendende begivenhed har til formål at bane vejen for.
”Vi skal lukke løngabet og have ligestilling, og det markerer vi ved Kvindernes Sidste Arbejdsdag. Og ja, det er muligvis provokerende. Men det er også provokerende, at vi ikke har reel ligestilling,” understregede de 17 medunderskrivere.
Med indlægget i hånden gik kampagnen i gang på sociale medier. På Twitter anført af det altid aktive makkerpar Anja C. Jensen, formand for HK Danmark, og Camilla Gregersen, formand for DM. Hurtigt trådte flere til, og i løbet af dagen begyndte det at ligne, hvad man på sociale medier kalder brigading, en koordineret aktion rettet mod et specifikt mål. Den dumme lønforskel skulle ned med nakken, og ingen skulle kunne tjekke Twitter uden at høre om kampagnen.
Allerede inden festen rigtig var i gang, begyndte pickuppen dog at hoppe. ”Al data påviser jo, at de sidste 15% forskel nok er kønsdiskrimination. Hvad skulle det ellers være, når man måler kønsforskellen?” skrev Kira M. Peter-Hansen, medlem af EU-parlamentet for SF, i en tråd under sit tweet om kampagnen.
Hvilket ikke så heldigt ud. De 15 procent, Kira M. Peter-Hansen taler om, er den samlede lønforskel, som i al væsentlighed skyldes trivielle forskelle i erhvervsfrekvens, erhvervsvalg, overarbejde, fravær, deltid og lignende faktorer. Kun en lille rest, ifølge VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd to procent, kan ikke forklares af disse forskelle:
”I 2017 var forskellen på mænd og kvinders timeløn på 14,4 procent. 15 procent heraf er ’uforklaret’, dvs. at den tilbageværende ’uforklarede del’ udgør ca. 2 procentpoint,” skriver Vive i udgivelsen, som SF’eren selv henviser til.
Det betyder, modsat hvad Kira M. Peter-Hansen synes at tro, at hvis kvinder diskrimineres på det danske arbejdsmarkedet, så er den maksimale effekt en lønforskel på to procent. De store procentsatser på 13,5, 14,4 og 15 medregner alle de årsager til lønforskellen, som ikke skyldes diskrimination, for eksempel det banale faktum, at flere mænd end kvinder hver dag går på arbejde.
Lignende problemer rodede andre af kampagnens frontkvinder sig ud i. Professor på Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen, der i forbindelse med en DR-udsendelse opnåede stor berømmelse for at stå fast på, at ”viden fandeme ikke [er] et synspunkt”, meldte sig under fanerne med tweetet: ”Jeg arbejder som frivillig kvinde her fra den d. 17/11 og året ud, for at sætte fokus på at kvinder i gennemsnit tjener 13,5% mindre end mænd for samme arbejde. Lad os få lukket det løngab.”
Et udsagn, som definitivt er usandt og dermed står i skarp kontrast til Anja C. Jensens stålsatte fokus på viden over synspunkter. En samlet lønforskel på 13,5 procent implicerer ikke, at ”kvinder i gennemsnit tjener 13,5 procent end mænd for det samme arbejde”. Som allerede påpeget har den samlede lønforskel en lang række legitime årsager. Som ligeledes påpeget, er det kun en rest på få procent, som overhovedet kan skyldes kønsdiskrimination. Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, var da heller ikke sen til at spidde fysikeren: ”Jeg troede ikke, at viden var et synspunkt,” skrev han.
Efterhånden begyndte festen af uddø. Flere steder henviste folk til Dansk Arbejdsgiverforenings udmærkede gennemgang af den kønnede lønforskel på det danske arbejdsmarked, ligesom Lønkommissionens 3.000 sider lange arbejde fra 2010 af nogle blev fremhævet. Liberal Alliances Henrik Dahl var aktiv i flere tråde, hvor han gentog, at aktivisterne kolporterede en usandhed.
Selv festens medvært Camilla Gregersen måtte efterhånden skrue ned for musikken. Den ellers så alvorlige kampagne var nu ”lavet med et glimt i øjet, fordi der ikke er renset for brancher, anciennitet mm.,” forklarede Gregersen, som samtidig medgav, at det med de 13,5 procent ikke var gældende på hendes eget område. ”Når vi i DM korrigerer for brancher/uddannelser/mm, er uligeløn på 6%,” skrev hun med henvisning til en analyse, fagforeningen har foretaget.
Tilbage var egentlig bare at sige tak for i dag.
Men der er altid én, der ikke forstår, hvornår det er tid til at gå hjem. Sidst på eftermiddagen, da de fleste allerede var trukket i tøjet og på vej ud i mørket, råbte David Trads inde fra stuen: ”I morgen fortæller Malte fra Nye Borgerlige, at han tror, jorden er flad.” NBU’s landsformand, Malte Larsen, havde forinden skrevet, at han var træt af at høre om ”feministernes løgnagtige propaganda”. ”Ja,” skrev han, ”mænd tjener i gennemsnit mere end kvinder. Det er der mange gode grunde til, fx at mænd gennemsnitligt arbejder mere end kvinder. Og nej, det skyldes ikke urimelig diskrimination.” Det havde Malte ret i.
