Illustration: Pxfuel
Illustration: Pxfuel
Debat

Der skal også være tid til de hårde kundskaber

01. sep. 2021

Lad os få markant mere naturvidenskab ind i gymnasiet, foreslår forfatter og lærer Thomas Grønlund Nielsen. Det handler både om fremtidens tekniske løsninger og om at sikre den almene dannelse i befolkningen, understreger han.

Ganske vist hylder vi de bløde værdier i Danmark, men det bliver næppe med dem, vi vinder klimakampen, som folk jo angiveligt er så optaget af. For langt de færreste er villige til en livsstil, der i nævneværdig grad sænker deres energiforbrug. Prøv bare at se på f.eks. dine børns adfærd: Virker den særligt optaget af at spare på energien fra stikkontakten? Mine børn gør i hvert fald alt andet end det. 

Derfor kan klimakampen i realiteten kun vindes vha. teknologi og naturvidenskab – at vi får lov at forbruge mere, uden at det forurener mere, at vi får mere energi med mindre udledning af drivhusgasser, flyveaske osv. Flere elbiler og solceller, mere elektronik til smart-grid, flere kemiske anlæg til CO2-fangst, flere moderne affaldsforbrændingsanlæg, meget mere atomkraft osv. Flere og bedre ingeniører og mere interesse for teknik. 

Det er, hvad vi behøver, og det er også, hvad Dansk Industri og politikerne gang på gang proklamerer – at vi skal have flere unge, som viser interesse for ingeniør- og naturvidenskab og mere bredde i de fag, idet de også skal være for folk, som kan bruge deres hænder. 

Tag f.eks. denne udtalelse af energi- og klimaminister Dan Jørgensen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: 

”I årtier har Danmark været førende inden for blandt andet vindenergi, fjernvarme og energieffektivitet. Derfor står vi nu med en unik mulighed for at bruge vores grønne ambitioner til at genoprette Danmarks økonomi. Men det kræver, at vores arbejdsstyrke også fremover har kompetencerne til at producere de grønne løsninger, som verden efterspørger.” 

En klar opfordring til, at unge skal anspores til at dygtiggøre sig inden for disse kompetencer, herunder skal gøres specielt opmærksomme på fagene bag og de muligheder, de rummer. Det er et budskab, vi efterhånden har hørt i mange år og fra skiftende regeringer, ikke mindst som ledsager til uddannelsesreformer. Man skulle derfor tro, at dagens ungdomsuddannelser for længst var sporet ind på opgaven. 

Det var dog en ganske anden virkelighed, der mødte mig, da jeg så skemaet for min datter og andre som lige er startet i gymnasiet. Her fylder naturvidenskab ikke meget. En optælling af antal timer for biologi, geografi, kemi og fysik (under et kaldet NV-fag) gav tilsammen mindre end halvt så meget som sprogfag uden dansk (dvs. engelsk, tysk og almen sprogforståelse) og anden humaniora (drama, billedkunst, musik). 

Jeg skal være den sidste til at beklage at man lærer f.eks. tysk i gymnasiet – der er 100 mio. tysktalende syd for os i dansk eksports største marked. Goethes fædreland har haft enorm kulturel indvirkning på Danmark, og indlæring af dets sprog er en vigtig del af almen dannelse. Men 3-4 timer om ugen i NV-fag er simpelthen bare for lidt og for spredt fægtning, hvis de unge skal have et solidt kendskab til disse fag og få lyst til at arbejde videre med dem. 

Så meget desto mere fordi f.eks. fysik som enkeltfag er helt nyt for dem og ikke noget, de har oplevet i grundskolen. Så rækker det ikke langt med blot 14 timers undervisning i fysik, forud for at de skal op i faget til NV-prøven i november. Kendsgerningen er da også, at en stadig mindre andel af gymnasieelever vælger dette fag på højniveau. 

På Næstved Gymnasium, et af landets største, kunne man sidste år ikke engang oprette en klasse med A-niveau i fysik. Hvor ca. to tredjedele af landets gymnasieelever tog B-niveau i faget før gymnasiereformen af 2005, er denne andel i dag faldet til det halve. Det kommer hovedsageligt af, at B-niveau i fysik tidligere var obligatorisk i den samfundsfaglige studieretning (som de fleste vælger), mens det i dag er valgfrit. 

Det er betegnende at de fire gymnasielærere i filmen Druk af Thomas Vinterberg alle er udi humanistiske fag, bortset fra idrætslæreren. Nemlig dansk og psykologi, historie og musik. I hvert fald ser man ikke nogen af dem undervise i noget, der på nogen måde ligner naturvidenskab. Der er ikke noget af filmen, der foregår i laboratoriet. Ren fiktion naturligvis, men egentlig et rammende billede af et dansk gymnasium, som fra at have været en almendannende institution efterhånden snarere begynder at ligne en forberedelse til indlemmelse i den snakkende klasses univers. 

Det kan godt være, at fysik har fået et temmelig nørdet ry, og sikkert med rette for en dels vedkommende. Men faget har to sider, idet almindelige borgere skal kunne ”perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling” som det hedder sig i bekendtgørelsen for fysik B fra august 2017. Heri ligger vel, at hvis man ikke har noget begreb om fotosyntese, effekt, kilowatttimer, energikvalitet, energi osv., kan det være svært at have en kvalificeret mening om den globale opvarmning, og hvorvidt der er mangel på energi. 

Borgere med selvstændige meninger er afgørende for et demokrati. Gymnasiet påberåber sig at være en af vore fremmeste alment dannende institutioner. Hvis dette fortsat skal stå til troende i et stadig mere teknologiseret samfund, bør naturvidenskaberne finde tilbage til et mere naturligt leje i denne institution. 

Det her handler ikke om udklækning af en masse nørder, men en bredde af unge mennesker, der har en vis forståelse for de mange nye teknologier. F.eks. hvad der gemmer sig inde i computeren og under karrosseriet i elbilen, hvilke love der styrer flyvning til Mars, hvordan strålebehandling af kræft virker osv. 

Hvad der sker, når denne forståelse mangler, vidner årtiers indædt og usaglig folkelig modstand mod atomkraft om. Det viser, hvor vigtigt det er at have bredden af befolkningen med i fysik. For faget fysik, læren om naturkræfterne, er for vigtigt til at blive overladt til nørder. 

Jeg opfordrer derfor til reelt at styrke (eller bare genskabe) de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, frem for kun at italesætte det. Jeg opfordrer til at give lærerne tid til at smitte de unge med deres faglige engagement, frem for at det hele bare skal overstås og munde hurtigt ud i et ”produkt”. 

Det er vigtigt, at der bliver ordentligt tid til det legende (og lidt farlige) aspekt i laboratoriet, der har vist sig som en livseliksir for naturvidenskab. Der må være råd og tid til at lade de unge stifte nært bekendtskab med disse aspekter, især i grundforløbet, der skal danne basis for de unges valg af studieretning – en beslutning, der meget vel kan præge resten af deres liv. 

Der skal også være tid til ”de hårde” kundskaber i det alment dannende. For nok hylder vi de bløde værdier i Danmark, men kunst og kamp kræver stadig stål.

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!


Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

null

Årlig betaling

23 kr./uge



1.200 kr./året.

Månedlig betaling

10 kr./uge

de første fire uger.

Derefter 119 kr./måned. Kan kun købes indtil 26. september.

Månedlig betaling

28 kr./uge



119 kr./måned.