Til stor fortrydelse for alle til venstre for Socialdemokratiet købte den sydafrikansk fødte canadisk-amerikanske opfinder og forretningsmand Elon Musk i denne uge det sociale medie Twitter.
Prisen lød på 44 milliarder dollars – 308 milliarder kroner – og for de penge har Musk sat sig i spidsen for et medie, der i 2021 havde 217 millioner daglige brugere. Markant færre end den store konkurrent Meta, der ejer Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp og dagligt besøges af cirka to milliarder brugere på tværs af sine platforme. Men mere end nok til at have afgørende politisk betydning, hvilket man blot behøver at tænke på Trump for at forvisse sig om.
Musk er modstander af regulering og tilhænger af frihed. En kombination, som får mange til at frygte, at Twitter nu bliver hjemsted for holdninger og ytringer, de ikke bryder sig om og ikke længere vil blive beskyttet mod af platformspolitikker. Et Twitter, der tillader folk at ytre sig frit, er ikke et frit Twitter, mener de. Det bliver et unsafe space.
Allerede inden købet var en realitet, truede erhvervskvinden Stine Bosse med at forlade Twitter, hvis Musk købte foretagenet. ”I will be out … For farligt,” skrev Bosse i et svar til David Trads’ bekymringer om Musks mulige køb. Da handlen var en realitet, ændrede Bosse dog mening med det samme. Nu vil hun se, hvad det udvikler sig til, meddeler hun.
Anderledes konsekvent er erhvervsmanden og bildesigneren Henrik Fisker, der i stedet for at tale om det har slettet sin Twitter-konto som konsekvens af Musks overtagelse. Det handler dog næppe så meget om politik, som det handler om forretning og muligvis en personlig konflikt mellem Fisker og Musk, der er konkurrenter på markedet for elbiler.
Vi ses på Mastodon!
På venstrefløjen får handlen flere til at spejde efter nye græsgange. Nogle opretter profiler på det alternative sociale medie Mastodon i protest mod det, de føler er en fjendtlig magtovertagelse.
Reaktionen skal ses, i lyset af hvad Twitter har været for denne gruppe. Når der i Danmark blev henvist til ’Twitter-boblen’, var det en henvisning til dette segment af Twitter-brugere, der bedst kan beskrives som virkelighedens svar på Den Korte Radioavis’ Rasmus Bruun. Mennesker, som politisk befinder sig til venstre for midten, drømmer om den globale landsby og har alle de ’rigtige’ holdninger til indvandring, integration, kønspolitik, klimapolitik med videre.
I en årrække har disse ’progressive’ brugere domineret det danske Twitter, om end udviklingen synes at være gået i retning af en vis udjævning i takt med, at Twitter i Danmark ikke længere kun anvendes af journalister, kommunikationsfolk og politikere. Det, der før var et mødested for folk med sympati for Radikale Venstres værdipolitik, har i et stykke tid været under forandring. Twitter er stadig noget andet end Facebook, men det er ikke længere den Café Woke, det var engang.
Stemningen var af den grund allerede trykket i lokalet. Med Musks køb gik lyset ud.
Den herredømmefri dialog
Mens handlen får folk på venstrefløjen til at slå korsets tegn, peger andre på, at Musks overtagelse kan gøre Twitter bedre. En af dem er den amerikanske socialpsykolog Jonathan Haidt, som blandt andet forsker i moralpsykologi og politisk polarisering og er forfatter til en lang række bøger om emnerne, herunder medforfatter til The Coddling of the American Mind.
Hvis købet får den ekstreme venstrefløj til at forlade Twitter, sådan som den ekstreme højrefløj allerede har gjort, og hvis Musk implementerer brugerverificering og skruer på et par andre håndtag, kan Musks indtræden som Twitter-konge ende med at blive en fordel for Twitters brugere, mener Haidt. Som en anden udtrykker det, i et tweet, Haidt har retweetet:
”Det ekstreme højre forlod Twitter for at skabe deres egne platforme. Nu smutter det ekstreme venstre på grund af Elon. … Det betyder, at der kun er os ”skøre” mennesker tilbage, der ønsker at lytte til forskellige synspunkter.”
Hvor realistisk det er, at Twitter nu bliver et sted, hvor en habermask dialog vil udfolde sig mellem ligeværdige parter, der underkaster sig det bedste arguments tvangsfri tvang, kan man nok diskutere. Det er med folk, der truer med at forlade Twitter, som det er med folk, der truer med at flytte til Sverige. De fleste af dem flytter aldrig. Men idéen er smuk, og man har lov til at håbe.
Samtidig tyder Musks egne udmeldinger i de første dage efter købet på, at han deler idealet om et Twitter, som hverken det ekstreme venstre eller højre bryder sig om.
”Hvis Twitter skal fortjene offentlighedens tillid, skal det være politisk neutralt, hvilket i praksis betyder at irritere det ekstreme højre og det ekstreme venstre lige meget,” skrev Musk onsdag.
Skjulte begrænsninger
I kølvandet på handlen har Musk modtaget et utal af opfordringer til, hvad han skal stille op med sit nye legetøj. En af de mest udbredte er, at Musk skal offentliggøre algoritmerne og Twitters øvrige mekanik, så alle kan se, hvordan Twitter tidligere har opereret. Mange vil gerne vide, hvilke profiler og tweets Twitter har givet medvind, og hvilke de har dæmpet.
Flere henviser til en testside, som hævder at vise, om konti er udsat for blandt andet ghost bans – blokeringer af indhold, som brugeren ikke selv kan se og derfor ikke nødvendigvis opdager. De vil have Musk til at se nærmere på problemet og fjerne de skjulte begrænsninger.
Det er dog uvist, om testsiden er troværdig. På Kontrast har vi opnået forskellige resultater for de samme Twitter-profiler. Vi tør derfor ikke lægge sidens resultater til grund for nogen konklusioner. Men måske er den slags uvished generelt nok til, at Musk vil gå ind i sagen. Rygter om skyggeblokeringer er næppe, hvad Musk vil kalde good for business, og samtidig vil en opklaring give Musk en mulighed for at demonstrere, at der er forskel på det gamle og det nye Twitter.
Hertil kommer, at også markante profiler forholder sig til fænomenet. Nogle mener ligefrem allerede at kunne mærke en positiv forandring.
”Jeg må sige, at jeg kan lide Twitter uden skyggeblokeringerne. Meget bedre,” skrev eksempelvis forfatteren Douglas Murray onsdag.
Det er muligvis det rene selvindbildning. Det ved Musk, og det bliver spændende at se, hvad han har tænkt sig at gøre med al den viden, han har købt adgang til. Både nu og fremover.
Et synes sikkert: Twitter kommer til at ændre sig i de kommende år. Måske til det bedre.