Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, skrev i juli på LinkedIn med afsæt i debatten om prioritetslån, at virksomheder ikke kun konkurrerer på pris, kvalitet og innovation.
De konkurrerer også om at forme markedets spilleregler, så reglerne passer bedre til deres egen forretningsmodel end til konkurrenternes. Hans konklusion: ”Regulering bør ikke beskytte bestemte forretningsmodeller. Den bør beskytte konkurrencen.”
Klogt set. Helt enig.
Men analysen har en logisk konsekvens, som Bruun Pedersen ikke selv drager: Hvis virksomheder kæmper om at forme spillereglerne til egen fordel – og det gør de – er hver eneste nye regel en ny kampplads, hvor de bedst organiserede interesser oftest vinder.
Nobelpristageren George Stigler skrev allerede i 1971, at regulering ”som hovedregel erhverves af branchen og indrettes primært til branchens fordel”.
Mange eksempler
Man behøver ikke lede længe efter cases. Samme år, som Stigler skrev de ord, forbød USA cigaretreklamer i tv. Konkurrencen mellem tobaksproducenterne faldt målbart, markedsandelene frøs fast, og nye mærker holdt op med at komme til.
Og da EU ville beskytte borgernes data med GDPR, faldt hjemmesidernes brug af eksterne teknologileverandører med 15% på en uge. Markedskoncentrationen steg, og de relative vindere blev Google og, viser studier i Management Science og Marketing Science.
Og det er ikke kun teori. Da De Økonomiske Råd i 2017 gennemgik rammevilkårene for dansk produktivitet, pegede vismændene på regulering, der skærmer etablerede virksomheder mod konkurrence, i den ene branche efter den anden: detailhandlen, realkreditten, advokatbranchen og taxierhvervet.
Forbrugerrådet i front med krav om mere regulering
I det lys bliver Morten Bruun Pedersens indlæg en smule akavet. For hvem er blandt de flittigste fortalere for ny regulering? Det er Forbrugerrådet Tænk, hvor Morten Bruun Pedersen er cheføkonom.
Forbrugerrådet pressede bl.a. på for loven om forbrugslånsvirksomheder, som lagde loft over de samlede årlige omkostninger (ÅOP) på kviklån. Bruun Pedersen foreslog selv et ÅOP-loft på 20% i 2019, helst på EU-plan. I dag fremhæver organisationen loven som en mærkesag, der skal forsvares mod lempelser.
Og loftet har formentlig hjulpet nogle. Antallet af unge, der for første gang tog et dyrt forbrugslån, faldt med næsten 40% på ét år. Men andre blev skubbet et endnu værre sted hen. Omkring 48.000 danskere har prøvet at optage private lån i lukkede Facebook-grupper, hvor renten ofte er omkring 50%, og hvor Finanstilsynet advarer om afpresning og netværk, som kriminelle står bag.
Forbrugerne betaler
Et andet eksempel er Forbrugerrådets forslag om billigere skift mellem realkreditselskaber. Hvis et selskab sænker bidragssatserne, og en kunde derfor vil skifte derhen, skal regningen for skiftet betales af det selskab, kunden forlader.
Det lyder besnærende, men forslaget vælter omkostningerne fra de kunder, der skifter ofte, over på dem, der bliver. Der er ingen garanti for, at forbrugerne ender med at vinde på forslaget.
Eller taxiloven. Da den lov, der definitivt lukkede for Uber-modellen i Danmark, var på vej, så Forbrugerrådet ”gode takter” i den. Det skrev daværende direktør Lars Pram i Altinget i 2017. Vismændene så samme år noget andet: en lov, der ”fortsat [kan] skærme for gavnlig konkurrence”.
Omtrent aldrig til fordel for forbrugerne
Dertil kommer krav om et nationalt PFAS-forbud, statskontrolleret klimamærkning og ”offentlig kontrol” med generativ kunstig intelligens.
EU's USB-C-krav fejres som ”en sejr for forbrugerne”, og Forbrugerrådet ønsker differentieret moms. Listen er desværre langt fra udtømmende. Man kan sagtens mene, at flere af forslagene er sympatiske. PFAS skaber åbenlyst problemer, og det er da lidt irriterende med forskellige ladestik til telefonerne.
Men det slående er, hvor sjældent Forbrugerrådet fremlægger solid evidens for, at forslagene rent faktisk er til gavn for forbrugerne. Jeg fristes til at skrive ”aldrig”.
Det betyder ikke, at forbrugerne skal stå uden en organiseret stemme. Netop fordi virksomhederne kæmper om spillereglerne, er der brug for en modvægt.
Forbrugerrådet burde tage sin egen pointe alvorligt
Men så meget desto mere burde Forbrugerrådet tage sin egen cheføkonoms pointe alvorligt.
Hver gang man bestiller en ny regel – selv med de bedste forbrugerintentioner – åbner man en ny kampplads, hvor de etablerede virksomheder er på hjemmebane. For dem er ingen konkurrencefordel bedre (og ofte billigere) end den, lovgiverne kan give dem.
Så ja. Regulering bør beskytte konkurrencen, ikke forretningsmodeller. Derfor er det så ærgerligt, at Forbrugerrådet Tænks forslag så sjældent peger mod mindre regulering.
