EU-Kommissionen har lanceret en grøn omstilling, som skal gøre EU til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050 og reducere emissionerne med mindst 55 procent senest i 2030. En del af aftalen er en bæredygtig udvikling i flytransport, hvor der ifølge Kommissionens planer blandt andet skal indføres en særlig CO2-prissætning. Det vil formentlig betyde højere priser og dermed en reducering af flytrafikken.
Det lyder sådan set fornuftigt nok, men det forudsætter også, at alle er med til at leve efter de nye planer. Ikke mindst de politikere, som vedtager dem.
Sådan er det desværre ikke. De eneste, der ikke kommer til at mærke til begrænsning af flytrafikken, er måske ikke overraskende europolitikerne selv. Altså de Bruxelles-politikere, som på vores vegne vedtager disse beslutninger og belærer os andre om, hvor vigtigt det er at værne om vores miljø. Kort efter at EU’s grønne pagt er blevet lanceret, blev der nemlig vedtaget et nyt budget for rejser med private fly, de såkaldte flytaxaer, for europolitikerne.
Det nye budget viser, at politikerne fra Bruxelles får hele 13,5 millioner euro til rådighed til at flyve rundt i flytaxaer. Det svarer til cirka 100 millioner kroner, og det er ikke kun rigtig mange penge, som jo kommer fra de europæiske skatteydere. Det er også langt mere, end europolitikerne havde til rådighed i den tidligere, netop udløbne periode, hvor bæredygtig udvikling ellers ikke var på dagsorden endnu.
Den tidligere periode var en femårig periode, hvor europolitikerne havde 10,71 millioner euro til rådighed til at flyve i private flytaxaer. De nuværende 13,5 millioner gælder kun for de kommende fire år og svarer således til en stigning på omtrent 50 procent.
EU-Kommissionen selv begrunder det højere budget med coronaepidemien, men et spørgsmål presser sig alligevel på: Er europolitikerne efterhånden blevet en slags overmennesker, som bestemmer, hvordan vi andre skal leve, men vedtager særregler for dem selv?
I Tjekkiet, hvor jeg oprindelig kommer fra, ville man sige, at europolitikerne prædiker vand, men selv drikker vin. Hvorvidt denne talemåde afspejler den aktuelle situation i Bruxelles, vil der formentlig være forskellige holdninger til, men én ting er ganske sikker: Dobbelte standarder er ikke vejen frem og vil ikke ligefrem gøre EU-bureaukratiet i Bruxelles mere populært.
