Inden du starter med at læse dette indlæg, så læg din avis eller laptop fra dig, og kig rundt i lokalet. Sidder din kæreste der? Eller den, der i dag er din ægtefælle? Eller leger dine børn måske i stuen? Hvordan mødte du din bedste ven? Hvordan mødtes du med dem, du er sammen med i dag? Jeg gætter på, at du gjorde det på din ungdomsuddannelse eller via venner i et festligt lag. Julefrokosten på gymnasiet eller jobbet? Introfesten på studiet? På den videregående uddannelse? Under stjernerne til Sankthansaften?

Går man på en ungdomsuddannelse i dag, er det nu et år siden, at man har deltaget i et socialt arrangement eller en fest (medmindre man har gjort det ulovligt ), og det betyder, at tusindvis af potentielle kærester, venner, parforhold og kommende børn ikke er blevet til noget.

I øjeblikket går en hel ungdomsårgang glip af en normal ungdom og den helt normale omgang med andre mennesker med de sociale og psykiske gevinster, der er ved rigtig fysisk kontakt og nærvær.

De minder, som skulle vare hele livet, de sange, de ville sætte på som 40-årige til festen med ungdomsvennerne, de opstår ikke.

Det skal ikke forstås som en kritik af Covid-19-indsatsen, det er bare en nøgtern konstatering af, at dem, som absolut løber den mindste risiko ved at få Covid-19, også er dem, som vil mærke de afledte effekter af den mest markant og i længst tid.

De afledte effekter

Vi er i gang med et kæmpe socialt eksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af endnu, men som jeg til daglig som gymnasielærer ser tydeligt i mine opkald til eleverne over nettet.

Jeg mærker på første hånd, hvordan de unges liv er præget af ensomhed og manglende aktivitet. Man fornemmer nemlig tydeligt mistrivslen på mange af de blege og udtrættede ansigter på uendelige Teams-opkald, og som resultat halter det faglige niveau desværre også voldsomt.

Jeg er godt klar over, at det er en præmis lige i øjeblikket, men vi skal efterfølgende have et kæmpestort fokus på de unges trivsel og faglige niveau.

De unge skal have friheden tilbage efter dette, og vi skal have fjernet det konstante fokus på de unges fejl og stoppe den rituelle udskamning af deres adfærd. Fremover håber jeg, fokus bliver på, at vi ikke længere sætter begrænsninger på elevernes sociale liv, og at vi igen stiller faglige krav, der får dem til at vokse. Lige nu er svaret desværre at sænke de faglige krav, men det må ikke blive en ny retningspil for udviklingen af vores ungdom. Vi skal takke de unge for, at de gav afkald på nogle år, som er socialt og fagligt helt unikke i alles liv, og som de ikke får igen.

Regningen

Den økonomiske regning er på snart svimlende 550 milliarder kr.(jf. Rangvid), hvilket svarer til, at man har brugt alle pengene til alle ungdomsuddannelserne de næste 31 år (2018-priser ifølge DST.dk). Den regning er allerede sendt ind i børne- og ungdomsværelset.

Så derfor skal vi tænke på og takke de unge mennesker. De yder og kommer til at yde en kæmpe indsats både socialt, menneskeligt, fagligt og økonomisk. Vi har ikke taget fra opsparingen, men betaler med fremtidens kredit.

Ordet samfundssind er næsten for fattigt, så derfor skal der fra min og mange kollegers side bare lyde et kæmpestort tak til den danske ungdom anno 2021. Vi er mange, der har set jer, vi har fulgt jer, og vi anerkender jeres indsats til fulde.

TAK!