De elsker uniformer. At marxister har dannet - militant - mode er ikke noget nyt. Bare tænk på Che Guevaras baret, Fidel Castros kasket eller Maos sko og skjorter. PLO’s Yasser Arafats sort-hvide shemagh blev en regulær modedille, da han skulle forhandle den to-statsløsning, der aldrig kom.
Nu er shemagh’en tilbage for fuld styrke. I visse kredse er det hipt at optræde med tørklædet som pandebånd eller dækkende dele af ansigtet. Ayatollahen i Iran og Hamas krigerne bærer deres shemagh som et symbol på kamp mod staten Israel. se
Mens tørklædet tilbage i halvfjerdserne oftest var sort-hvidt, ses det nu lejlighedsvist også i grønt og rødt i gadebilledet. I alle det palæstinensiske flags farver. Grøn er islams farve – og Hamas’. Derfor er Hamas-flaget også grønt med den islamiske trosbekendelse – i hvidt.
“From the river to the sea”
I følge EU og USA er Hamas en terrororganisation se. Ifølge chartret fra 1988 se er Hamas en islamisk og nationalistisk modstandsbevægelse. For hvem intet er mere vigtigt end at nedkæmpe den fjende, der truer muslimsk territorium se. Derfor er jihad enhver muslims pligt, når fjenden truer det. Her nævnes specifikt jødernes overtagelse af Palæstina se. Kvindens rolle se er at være en god husmor og at opfostre børn.
Kun under islams overherredømme kan de abrahamitiske religioner leve i fredelig sameksistens. Men hvis kristen- og jødedommen ikke anerkender islams overhøjhed, bliver der blodsudgydelse og terror se. Sådan er Hamas’ ideologiske fundament. Direkte fra hestens mule. Hvad det angår, er intet stukket under stolen.
Der gik ikke mange dage efter Hamas’ massakre på og gidseltagning af civile på Israels territorium, før nyhedsdækningens fokus skiftede til Gaza se. Selvom antisemitismen hurtigt begyndte at vise sit skammelige ansigt her i Danmark, hvor snublesten bliver gravet op, billeder af børnene, Hamas har taget som gidsler, revet ned og antisemitiske plakater florerer se. – for bare at nævne et par eksempler. 13/10 opfordrede Khalid Mashaal, tidligere leder af Hamas til Global Jihad Day se, der tilbage i 2012 udtalte, at Palæstina er vores fra floden til havet og fra syd til nord. se
Terrortruslen stiger
16/10 bliver to svenskere, der skulle til fodboldkamp i Belgien, dræbt i et terrorangreb se. I Hamas’ charter fra 2017se står der i art. 2, at Palæstina, som strækker sig fra Jordan-floden i øst til Middelhavet i vest… Det er landet og hjemmet for det palæstinensiske folk.
Islam er en fredens og tolerancens religion stipuleres det i art. 8. Men senere slås fast se, at Hamas afviser ethvert alternativ til den totale frigivelse af Palæstina ”from the river to the sea”. Det er baggrunden for den nok mest omtalte parole i 2023.
14/10 løber en af de propalæstinensiske demoer af stablen. Fra Mimers gade på Nørrebro i København - ikke langt fra den plads, der i 2021 ved afstemning blandt bydelens borgere blev døbt Mimers Plads. Til stor utilfredshed for den værdipolitiske venstrefløj i Københavns borgerrepræsentation - herunder De Radikale - der mente, at København måtte og skulle have en Palæstinas Plads se.
I august 2023 blev det vedtaget, at det skulle en anden plads på Nørrebro døbes. Asmaa Abdol-Hamid, som opstillede til folketingsvalget for EL i 2007, og som var med til at bringe partiet nær spærregrænsen se, havde ellers lagt et billede af vejskiltet op på sin Facebook-side med et ”Tillykke til os alle” se.
Men det er nu udsat på ubestemt tid, fordi med miljø- og teknikborgmester Line Barfoeds (EL) ord, ..det vil uundgåeligt blive læst ind i den forfærdelige situation, der stadig udspiller sig, så vi kan ikke gøre det nu.se
Det er ellers en del af den yderste venstrefløjs DNA at kæmpe for den palæstinensiske sag. EL har hele tre Palæstina-udvalg se fordelt rundt i landet, men tilsyneladende ingen Palæstina-ordførerskaber mere.
B 84, ”Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal fordømme israelske krigsforbrydelser i Gaza, øge dansk bistand til Palæstina og arbejde for en politisk løsning på konflikten” ligger klar allerede 1. november. Men bliver forkastet. Kun Enhedslisten og Alternativet stemmer for.
Ved den propalæstinensiske demonstration 14/10 er Asmaa Abdol-Hamid en af hovedtalerne.
Retten til at demonstrere - fredeligt
Propalæstinensiske demonstrationer er en grundlovssikret ret her til lands. Bare man ikke brænder hellige skrifter af (sic!). I Frankrig og i visse dele af Tyskland er de forbudt se
Der er mange propalæstinensiske her i Danmark. Det tog fx kun 2 dage førend de 50.000 stemmer til at stille borgerforslag B84 var indsamlet. se Ligesom pro-Palæstina-demonstrationerne har kunnet mønstre rigtigt mange demonstranter. Det er jo ikke ensbetydende med, at sympatisørerne er pro-Hamas - absolut ikke.
Men når man deltager i en demonstration med From the river to the sea slogans - sådan et, var der fx at se på et af billeder fra demonstrationen 14/10, se - eller andre, hvor der bliver råbt Palæstina er besat. Det skal løses med jihad se, og det måske af folk, der kipper med Hamas’ grønne fane eller som trodser maskeringsforbuddet iført en (grøn) shemagh, så risikerer man altså at blive stemplet som Hamas tilhænger, apologet eller hipster.
Fordi klæder skaber folk, og fordi ord betyder noget. Ikke mindst i denne tid. Hvad kan man så gøre, for at ens – gode - intentioner ikke misforstås? Ja, man kunne jo lade være med at råbe antisemitiske slagord eller marchere sammen med nogen, der gør det.
From the river to the sea er, som de fleste nok ved, en eufemisme for, at staten Israel skal elimineres. Ved man det, så er epitetet Hamas-hipster fuldt berettiget. Ved man det ikke, så er man jo noget, der måske er mindre slemt, men slemt nok - nemlig nyttig idiot for Hamas.