Man skal enten være historieløs, ekstremt naiv, eller, ja, undskyld, direkte dum, hvis man i 2025 stadig tror på kommunisme. Og alligevel findes der unge, der stolt kalder sig "kommunister". De går rundt med t-shirts med hammer og segl, smiler indforstået til hinanden over deres ideologiske tilhørsforhold.
De taler om revolution, mens de lever i komforten af vestlige samfunds velstand. De hylder ideologier, der har myrdet, sultet og undertrykt millioner – og alligevel ser de det som et symbol på retfærdighed og lighed.
