Jesse Armstrongs hitserie Succession, der netop er afsluttet på HBO Max (bare rolig, jeg spoiler ikke sidste afsnit), er generelt tilstræbt realistisk og ganske overbevisende på en lang række punkter, og der er ingen tvivl om, at manuskriptforfatterne har brugt en del tid på at fremstille de ultrariges univers så autentisk som muligt. Men en enkelt ting stikker imidlertid voldsomt ud som stærkt urealistisk.
Lukas Matsson er i serien en hovedrig svensk stifter og direktør for streaming-giganten GoJo, hvis konkrete produkter man som seer får ret lidt at vide om. Men det er en enorm og markedsførende techvirksomhed, der endda har midler nok til at overtage den afdøde patriark Roy Logans livsværk, medieimperiet Waystar-Royco.
Men det ville aldrig nogensinde ske i den virkelige verden. For i EU findes der ekstremt få tech-giganter af nævneværdig betydning. Hvis man ser på listen over de største techfirmaer målt på økonomi, så er blot tre (tyske SAP, hollandske ASML og franske Schneider Electric) ud af verdens 50 største virksomheder.
Inspirationen til Matsson er formodentlig kommet fra den svenske Spotify-medstifter og CEO Daniel Ek, der er noget af det tætteste, man kommer på et skandinavisk techbrand, der tåler sammenligning med eksempelvis Netflix.
Imidlertid roder de rundt nær en bundplacering på listen over de 100 største virksomheder og er i øvrigt eneste skandinaviske repræsentant på listen. Idéen om, at eksempelvis Spotify skulle kunne spise kirsebær med de store amerikanske drenge (Netflix er nr. 19 på listen, mens Apple, Microsoft, Alphabet/Google og Meta/Facebook selvsagt topper den), er temmelig urealistisk.
På sin vis er det underligt, for EU og USA’s bruttonationalprodukter er sammenlignelige, der er flere indbyggere i EU, kontinentet har en veludviklet it-infrastruktur, et generelt højt uddannelsesniveau, og politikere, der er enige om, at vejen til fremtiden er brolagt med kreativitet og innovation. Derfor burde der ikke være noget til hinder for at europæiske firmaer skulle kunne skabe markante techsucceser.
Her kan man naturligvis indvende, at it-revolutionen nu engang startede i Silicon Valley og omegn, hvorfor amerikanerne har haft et naturligt forspring, som det rimeligvis tager lidt tid for europæerne at indhente. Men det tyder intet bare på, at europæerne er i gang med, tværtimod.
Forklaringen? Der er formodentlig ganske mange, men et element, som efter alt at dømme bidrager i ikke ubetydelig grad, er EU’s hang til bureaukratisk og administrativt tung privatlivslovgivning som eksempelvis GDPR-forordningen, der i praksis gør det både komplekst og dyrt at starte nye virksomheder inden for unionen.
I praksis har det to effekter: Det kommer de eksisterende techgiganter til gavn, for de har rigelige jurister og programmører, som kan implementere unionens byzantinske krav. Det har mindre opstartsvirksomheder ikke. Og kommer små iværksættere til at lave fejl, der koster enorme bøder, bliver de naturligvis mindre risikovillige, mens et par milliarder nok er trælse for Meta eller Apple, men trods alt blot et mindre greb i deres svulmende pengetanke.
Det indikerer et utal af studier, bl.a forskningsartiklen ‘GDPR and the Lost Generation of Innovative Apps’, hvor man kan læse, at:
“Ved at bruge data på 4,1 millioner apps i Google Play Store fra 2016 til 2019 dokumenterer vi, at GDPR førte til, at omkring en tredjedel af de tilgængelige apps forlod platformen; og i kvartalerne efter implementeringen faldt antallet af nye apps med det halve. Vi estimerer en strukturel model for efterspørgsel og indtræden i app-markedet. Ved at sammenligne langsigtede ligevægtstilstande med og uden GDPR finder vi, at GDPR reducerer forbrugernes overskud og samlet app-brug med omkring en tredjedel. Uanset hvilke privatlivsfordele GDPR har, kommer de med betydelige omkostninger i form af fraværende innovation.”
Hvis man har en mistanke om, at den konklusion er en enlig svale, vil jeg anbefale, at man gransker denne omfattende gennemgang af forskningen inden for området, som ovenstående citat også er hentet fra. Det er, som europæer, dybt forstemmende læsning.
Europæerne bruger efter alt at dømme sociale medier og techplatforme præcis lige så meget som alle andre. Og i forhold til kunstig intelligens, der efter alt at dømme vil være afgørende for innovation inden for stort set alle områder i fremtiden, der halter EU naturligvis også massiv bagefter. Blot fem af verdens 100 mest lovende AI-startups er europæiske, og hvor private investorer i henholdsvis USA og Kina har satset 36 og 25 milliarder, er det tilsvarende beløb i Europa blot fire milliarder.
Og når EU kommer med sin lovgivning i forhold til AI, som en del tyder på vil være mindst lige så destruktiv som GDPR-lovgivningen, så vil et kvalificeret gæt være, at interessen for at skabe innovation baseret på AI i EU kun vil blive mindre.
Der er intet, som tyder på, at kunstig intelligens og tech-platforme vil blive mindre betydningsfulde i fremtiden. Men EU gør tydeligvis sit for, at disse platforme også fremover vil blive skabt langt væk fra unionens grænser og dermed være tilpasset andre kulturer og politiske formål. Hvad det kan indebære, viser debatten om TikTok ganske fint. Dem kan vi godt vænne os til, for der kommer næppe europæiske alternativer.
Men så kan man selvsagt glæde sig over den virkelig gode privatlivsbeskyttelse. Og at man kan streame glimrende fiktionsserier som Succession på amerikanske tjenester som HBO Max.
