Forleden arresterede politiet 14 personer for mistanke om terroraktiviteter. I forvejen mindes vi dagligt om truslen fra islamismen i form af koranklodser i gaderne, politibeskyttelse af islamkritikere og pres mod ytringsfriheden, og personer med baggrund i muslimske lande er massivt overrepræsenterede i statistikkerne over grov kriminalitet.
Kort sagt: Islam udgør en trussel mod vores sikkerhed. Ikke kun i Danmark, men også i resten af Vesteuropa.
Lad os se på de senere års mest iøjnefaldende undersøgelser om islam. I den vel nok mest omfattende af de undersøgelser, Ruud Koopmans’ rapport fra WZB, får vi følgende at vide om europæiske muslimer:
75 pct. af dem er fundamentalistiske (der er kun én fortolkning af Koranen), 65 pct. mener, at religiøse love står over sekulære love, næsten 60 pct. afviser at have homoseksuelle venner, og 45 pct. mener, at man ikke kan stole på jøder.
Nok så vigtigt er det, at der ikke er sket en forbedring i retning af assimilation gennem årene.
Hvad med danske muslimer? Meningsmålinger fra Wilke har vist, at 77 pct. af muslimerne i Danmark mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud, og omkring halvdelen af herboende muslimer ønsker sharia som en del af lovgivningen. Også her ser vi et stigende tal. Og vi taler altså om muslimer, der bor i en liberaldemokratisk stat. Alligevel er hovedparten ikke assimileret.
En forklaring finder vi i en udtalelse fra Muslimsk Ungdom i Danmark, der totalt afviser kravet om assimilation med ordene:
”Vores efterliv er ikke noget, vi tør satse for en midlertidig anerkendelse i det verdslige liv.”
Målet må være at assimilere udlændinge til dansk kultur. Men der kan også uden problemer eksistere mindre lommer af ikke-assimilerede grupper, så længe de er integrerede, dvs. taler dansk, overholder loven og bidrager til fællesskabet; økonomisk og på anden måde. Her kunne man nævne jøder og vietnamesere, men selvfølgelig også mange muslimer.
Men muslimer udgør en særskilt sikkerhedsrisiko. Det får man bekræftet i Europols årlige rapporter om terror. Undersøgelser fra Frankrig har vist, at en meget stor del af muslimerne bifalder hard core sharia. Og en ud af syv blandt yngre britiske borgere har udtrykt sympati med Islamisk Stat. Bemærk, at det ikke kun er en ud af syv muslimer, men af den samlede, yngre befolkning. Problemet er altså massivt, og det synes uløseligt alene af demografiske årsager.
Fremtiden?
Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at i de seneste godt 40 år har indvandrere og efterkommere stået for omkring 94 pct. af befolkningstilvæksten, imens personer med dansk oprindelse kun har bidraget med sølle 6 pct.
Det var fortiden. Hvad med fremtiden? Og resten af Europa? Tænketanken PEW har offentliggjort en meget omtalt undersøgelse, der viser, hvor stor den muslimske andel af de europæiske befolkninger ville være i 2050, hvis indvandringen fortsatte som hidtil. Der var enorme forskelle på Vest- og Østeuropa. Blot fire eksempler: Polen: 0,2 pct., Ungarn: 1,4 pct., Tyskland: 10,8 pct., Frankrig: 17,4 pct. af befolkningen ville være muslimsk.
I dag er andelen omkring 10 pct. i Frankrig, og landet er allerede i noget nær permanent undtagelsestilstand på grund af den islamiske trussel. Chefer for sikkerheds- og efterretningstjenester, militære enheder og politiforbund har i en årrække da også advaret mod en kommende borgerkrig i Europa.
Hvad gør vi så?
Givet, at truslen aldrig forsvinder – fordi vi ikke vil tage illiberale redskaber i brug – må opgaven være at forhindre, at truslen vokser sig større. Det sker næppe (kun) gennem assimilation, men ved at lukke grænserne for muslimsk indvandring og gennem hjemsendelser i stort omfang. Generation Identitær har lavet et katalog med 30 tiltag, som politikerne frit kan botanisere i.
Det er på høje tid, de kommer i gang.
