Det er næsten umuligt at forestille sig, men i udlandet er der opstået klimaprotester, der er endnu mere irriterende end dem, vi har set i Danmark. I husker nok, hvordan danske unge fra Extinction Rebellion kastede sig ud i kædedans og blokering af fortove, da de en dag besluttede sig for ikke at gå på arbejde eller til deres studium.
I Italien har klimaaktivister taget oprøret til næste niveau: “Kan man se sådan et forår i dag?” spurgte en ung, italiensk klimaaktivist for nylig, efter denne havde limet sig fast til panserglasset der beskytter Botticellis maleri Primavera.
Svaret er selvfølgelig nej, det kan man ikke, men ikke så meget på grund af klimaforandringer, som fordi Sandro Botticellis renæssancemaleri fra slutningen af 1400-tallet forestiller et mytologisk forårsmotiv og altså ikke et realistisk skildret forår. Men lad nu det være.
Jeg vil hellere tale om, hvordan Politiken straks forelskede sig i den nye protestbevægelses happenings, hvilket der er kommet en længere feature ud af i avisen.
For Politiken har historien det hele: Unge, smukke mennesker, der gør oprør (det elsker 68’erne i Politikens segment), klima og endda fornem kunst. Der mangler kun en hjemlig vinkel på protesterne, der er begyndt i England, hvor aktivister har limet sig fast til de antikke rammer omkring naturskildringer.
Der er dog en løsning på alt, så Politikens journalist har ringet til den danske afdeling af Extinction Rebellion for at spørge, om det ikke var noget, de skulle se at komme i gang med herhjemme.
Meget lidt overraskende svarer Laura Krarup Frandsen, talsmanden for den danske afdeling, at det er meget muligt, at man vil se det samme ske herhjemme. Så er det Politiken-journalistens tur til at sige noget, og vedkommende spørger så, om de ikke burde holde sig til at protestere foran Christiansborg i stedet for at lave hærværk.
På den måde kan man sige, at samtalen kører lidt i ring, men i hvert fald udleder jeg af svaret, at vi snart kan forvente at se lignende hærværk i klimaets navn herhjemme:
“Der bliver gjort vold på tusindvis af menneskeliv lige nu, fordi folk mister livet til hungersnød, tørke og ekstreme vejrforhold på grund af klimakrisen. Det kan ikke sammenlignes med at lime sin hånd fast til en gammel træramme, som i øvrigt er fuldt restaureret igen.”
Vi må forstå, at lidt hærværk intet har at sige, når krisebudskabet skal frem. De betalende gæster på museer har værsgo' at rette blikket væk menneskehedens samlede erfaringer udtrykt æstetisk. I stedet skal de se på hysteriske aktivister med superlim på fingrene.
Mange vil i øvrigt huske, da Ibi-Pippi begik hærværk mod Asger Jorns maleri Den foruroligende ælling. Det var en kunstnerisk happening, der skulle sætte fokus på kunstneres ophavsret. Det vakte dengang noget mere forargelse i Politiken-segmentet. Der var imidlertid ingen nævnelse af Ibi-Pippi i den utrolig lange feature, der ellers i høj grad omhandlede museer som et rum for aktivisme.
Men Ibi-Pippi har som bekendt ikke den rigtige politiske overbevisning.
