Den 24. februar 2022 var en historisk øjenåbner for mange europæiske politikere. I årevis har Europa gjort sig mere og mere afhængig af russisk energi. Blandt eksperter var der enighed om, at man sagtens kunne adskille energipolitik og sikkerhedspolitik, fordi afhængigheden gik begge veje. Vi havde brug for den russiske energi, russerne havde brug for indtægterne.
Putins koldblodige invasion af Ukraine har bragt krigen tilbage på europæisk jord, men den forenede også energipolitik og sikkerhedspolitik på et øjeblik. Europas indkøb af særligt russisk gas har i stedet for at skabe et tættere bånd til Rusland været med til at finansiere en krigsmaskine, som overtræder alle europæiske værdier og ønsker om frihed og fred. Mens den russiske krigsmaskine allerede har kostet tusindvis af menneskeliv i en meningsløs krig, har den sendt endnu flere mennesker på flugt. Millioner af ukrainere er sendt på flugt fra deres hjemland, blot fordi en magtsyg despot mener, at han har ret til at invadere en selvstændig, fri nation.
Det bekræfter desværre vores mangeårige bekymringer om at være afhængig af energiressourcer fra en autokrat som Putin. For nok er energitransaktionen en gensidig interesse, men afhængighed er ikke frihed. 40 procent af EU’s gasimport kommer fra Rusland. Faktisk kommer 90 procent af al den naturgas, EU bruger, udefra. Det skal stoppe nu. EU skal kunne producere sin egen energi, og den skal være grøn.
Energipolitik skal ikke længere kun handle om at beskytte klimaet, men også om at beskytte vores egen territoriale sikkerhed og uafhængighed. Putins fjendtlighed mod Vesten vil blive modsvaret af en oprustning, der ikke blot er militær, men som også er grøn. Danmark og EU skal hurtigst muligt vriste sig fri af den russiske gas, samtidig med at vi reducerer vores CO2-udledning kraftigt.
Energiuafhængighed bliver fremover et kodeord i EU. Nøglen ligger i den vedvarende energi. EU-Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for, hvordan vi bliver fri af den russiske gas. Helt grundlæggende er der fokus på at foretage en massiv og hurtig udbygning af den grønne energi. Det er der kun godt at sige om. Vedvarende energi er billig, ren og sikker. Og så er det ikke mindst vores egen.
Den strategiske autonomi i EU skal ikke kun dække energi, men også andre råvarer og produktioner af eksempelvis semikonduktorer, stål, og medicin mv. som en del af sikkerhedspolitikken i EU. Vi skal ikke være i lommen på Putin eller andre autokrater senere igen. Det er selvfølgelig op til det enkelte land at fastlægge sin energipolitik, men nu har EU-Kommissionen lagt rammerne for, hvordan vi selv kan sikre vores forsyningssikkerhed. Fra dansk side er der grund til at være optimistisk ved udsigten til, at EU går forrest for en mere bæredygtig verden, der samtidig har den lykkelige bivirkning, at vi bliver uafhængige af russisk energi.
Et boost af de vedvarende energikilder vil ikke blot gavne den europæiske energiforsyning og dermed bidrage til den grønne omstilling. Det vil med stor sandsynlighed også stimulere dansk eksport og udvikling af vedvarende energikilder, som siden vil smitte positivt af på den danske økonomi. For vi er allerede særdeles dygtige til at producere vedvarende energi.
Eksempelvis er Danmark verdensmester i at producere grøn og klimavenlig biogas. 25 procent af vores gasforbrug består i dag af biogas, og inden for en kort årrække kan biogas dække langt størstedelen af det danske gasforbrug. I Venstre presser vi på for, at vi fra dansk side udbygger biogaskapaciteten blandt andet gennem en langt mere smidig myndighedsbehandling.
Dertil kommer Danmarks store eksporteventyr, vindmøllerne, som vi herhjemme desværre nærmest er gået i stå med at sætte op på land. Det skal vi kunne gøre bedre. Vi står på tærsklen til en gennemgående elektrificering af vores samfund. Men på grund af årelange myndighedsbehandlinger og papirnusseri er gode, grønne projekter strandet, og udbygningen af vedvarende energi i Danmark står i stampe. Derfor bør vi skrue ned for administrativt bøvl og speede op for myndighedsbehandlingen, så vi kan få vindmøllerne op at snurre. På den måde kan vi i fremtiden ikke blot forsyne os selv, men også eksportere grøn energi til Europa og resten af verden. Til gavn for den europæiske sikkerhed, klimaregnskabet og Danmarks økonomi.
Min opfattelse er, at der rundt omkring i de europæiske befolkninger er bred opbakning til de beslutninger, som politikerne i hver enkelt EU-land træffer for tiden. Det gælder både blandt de ældre og de yngre generationer. Præcis som vi i fremtiden skal kunne leve på en beboelig klode, skal vi også være sikre på at kunne leve frit og trygt på europæisk jord. Det er ikke enten eller. Det er både og.
Det er afgørende, at de europæiske politikere nu turnerer rundt med netop det budskab. At sikkerhedspolitik og grøn omstilling hænger sammen. Skal vi i mål med begge dele, kræver det befolkningens opbakning. Heldigvis virker det til, at der er en bred erkendelse af, hvorfor vi skal blive uafhængige af russisk energi.
Herhjemme har regeringen desværre spildt tiden og ikke fået udarbejdet en ny europapolitisk aftale. Det gør det svært for Danmark at navigere i udenrigspolitikken og forsvarspolitikken i EU. Vi får heldigvis nu i 12. time en afstemning om forsvarsforbeholdet, men det er for sent, og vi burde allerede nu sidde med ved bordet og tage lederskab i EU.
I EU har vi både været naive og godtroende over for Rusland. Vi burde for længst have gjort os uafhængige af russisk gas. Hvis vi kan tage en lære med fra krigen i Ukraine og de forfærdelige menneskelige tab, så bliver det forhåbentlig, at den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energikilder kommer til at gå endnu hurtigere, end man nogensinde kunne have forestillet sig. Danmark skal gå foran her. Vi skal vise retning og tage ansvar. Vi skal være faste i beslutningerne, og der skal være sammenhæng mellem det, som Danmark gør, og det EU gør.
*
Billedet af Kim Valentin er fra hans besøg i Mr. Spitfire med Morten Messerschmidt. Du kan se programmet her.
