Danmark har i mange år haft et forbud mod cannabis. Siden 1961 har vi brugt – og vi bruger stadig – betydelige ressourcer, både økonomisk og mandskabsmæssigt, på at forsøge at bekæmpe brugen af det og de organisationer, der står for import og salg af det. Men er det besværet værd? Har vi opnået noget ved det?
Cannabis er i dag udbredt over hele landet. Det kan købes overalt, det er relativt billigt, og der er en meget stor andel af befolkningen, der ryger det jævnligt eller i det mindste har prøvet at ryge det eller spise det i kager. Derfor er salget af cannabis formentlig blevet den største enkeltstående indtægtskilde for de kriminelle bandemiljøer i Danmark – de samme grupper, som vi efterfølgende bruger så mange kræfter på at bekæmpe.
Cannabis er selvfølgelig ikke ufarligt. Det er et relevant forhold, man skal huske at få med i debatten, at hashrygning kan føre til afhængighed, ligesom det kan føre til psykoser og forværring af eksisterende sindslidelser hos dem, der er disponeret for dette. Og som al anden rygning er det skadeligt for lungerne. Ifølge en undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet er der omkring 50.000 danskere, der har et misbrug.
Det er dog ikke en stor andel, i forhold til hvor mange der bruger stoffet. Ligesom de fleste jo heller ikke bliver misbrugere af den alkohol, som de nyder jævnligt.
Netop alkohol var forbudt under forbudstiden i USA. Misbrugere fortsatte med at drikke alligevel, og salget finansierede den organiserede kriminalitet. Politiet, myndighederne og domstolene brugte mange ressourcer på at bekæmpe det uden resultater. Det er min påstand, at det er lige præcis det – og med samme dårlige resultat – vi gør med cannabis i dagens Danmark. Og at problemerne med cannabis ikke vil blive større af en legalisering.
Legalisering fører næppe til et større forbrug, da cannabis er mere eller mindre frit tilgængeligt over hele landet allerede i dag. Til gengæld flytter legalisering hele handlen over i den hvide økonomi, det vil sige, at staten får indtægter i form af skat og moms på handelen, og hvidvaskbekæmpelse bliver en mindre opgave.
Bandemiljøerne mister derfor en stor del af deres indtægtsgrundlag, og det hele kan ikke erstattes med andre aktiviteter. Det bliver derfor mindre aktivt at være i den “branche”.
Legalisering fører også til, at politiet kan bruge deres ressourcer på at bekæmpe andre typer af kriminalitet, som er til større skade for borgerne og samfundet. Nogle af de ressourcer, der spares, og nogle af de indtægter, der kommer ind, kan bruges på at hjælpe den mindre del af brugere, der får problemer – selvom den andel næppe bliver større, end den er i dag.
Vi har lige oprettet et helt system til kontrol og tilladt produktion af medicinsk cannabis i Danmark. De virksomheder kunne også producere den cannabis, der skulle sælges til rekreative formål. Om vi skulle sælge det i detailhandlen på linje med håndkøbsmedicin, i coffeeshops som i Holland eller på apoteket, er ikke så afgørende for mig. Distributionskanalerne har vi rigelige af.
Der er flertal i befolkningen for en legalisering ifølge de seneste målinger. Problemet er, at partier, som bejler til brede vælgergrupper, der ikke har eller vil komme til at bruge cannabis, frygter at tabe vælgere på at tage debatten om dette, efter man i årevis har kommunikeret, at hash skulle sidestilles med andre og hårdere stoffer.
Mange partier har også gennem årene været med til at vedtage lovgivning, der forbyder det, og afsat meget store beløb til at bekæmpe udbredelsen af cannabis. Så jeg formoder, at hovedårsagen til stædigt at holde fast i forbuddet på trods af de mange problemer og omkostninger er, at ingen vil erkende fiaskoen.
LA København havde i foråret et glimrende arrangement om legalisering af cannabis og afkriminalisering af stofbrugere på Københavns Rådhus med økonom Niels Westy og Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen. Det er et vigtigt emne, det berører mange mennesker, også en del af samfundets svageste – de har brug for hjælp og ikke straf.
Så det er på tide, at vi lægger forbudstiden bag os og træffer nogle mere fornuftige politiske beslutninger på dette område. Det er ikke lokale forsøgsordninger og mere snak, der skal til. Vi kan lige så godt rulle den oplagte løsning ud over hele landet.
