Debat

21.02.22

Premium

Libanon som identitetspolitisk forbillede?

Chefredaktørens Blok: Hvis man drømmer om køns- og racekvoter, kan man med fordel lade sig inspirere af multikulturelle Libanon, hvor religion og etnisk tilhørsforhold er mere vigtigt end kompetence og erfaring.
Religiøse modsætninger i Beirut, hvor den kristne katedral er nabo til en moské. (Foto: Adobe Stock)
Religiøse modsætninger i Beirut, hvor den kristne katedral er nabo til en moské. (Foto: Adobe Stock)

De færreste tænker formodentlig på Libanon som et forbillede udi identitetspolitik. Det er forståeligt, al den stund at alternative pronominer og kønsneutrale toiletter nok ikke fylder så meget i et land, hvor økonomisk kollaps og islamiske militser formodentlig optager de fleste en smule mere. 

Men Libanon er interessant som et land, hvor man i dén grad tager spøgsmålet om politisk repræsentation alvorligt. Faktisk er det libanesiske politiske system så fikst indrettet, at man altid har en kristen præsident, en sunnimuslimsk premierminister og en shiamuslisk parlamentsformand. På samme vis er også sæder i parlamentet, en række offentlige embeder og meget andet i praksis opdelt efter etnisk-religiøse linjer.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

99

Afmeld når som helst

Årlig betaling

948

Spar 240 kr. med årsabonnement

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Oplæste artikler: Få alt indhold læst op af redaktionen, så du kan høre det hele på vejen