Med et folketingsvalg lige om hjørnet har Kontrast spurgt de borgerlige partier, hvordan de hver især vil ændre Danmark til det bedre. Første indslag var fra Venstre. Her er det Liberal Alliance og formand Alex Vanopslagh:

Liberal Alliance er et parti, der er kendt for sine planer. Vi putter ikke med, hvad vi vil, og vi er ikke bange for at sætte ambitiøse mål for det Danmark, vi drømmer om. Vi har skufferne fulde af politik, der vil føre Danmark i en liberal retning.

Én ting er at øge BNP, arbejdsstyrken – alt det der, som vi plejer at have planer for. Det har vi vores 2035-plan til. Men vi har også brug for at have nogle mere fundamentale mål for, om et borgerligt flertal har succes med sin politik eller ej.

For mig at se er det kort sagt at gøre det mere attraktivt for danskerne at gøre en positiv forskel i deres eget og andres liv. Om i stort og i småt at styrke de fællesskaber, som udgør rammen om danskernes liv, og at styrke dem gennem frihed og ansvar for den enkelte. Det, vi kan kalde ansvarssamfundet.

For vi mennesker har brug for at gøre en forskel i vores eget liv og, vigtigere endnu, for andre mennesker. Det kan vi kun gøre, hvis vi har et ansvar – for vores handlinger, for at gøre en forskel, for at tage livet på os.

Det socialdemokratiske politiske projekt handler om tryghed i bredeste forstand. Om at fjerne hver en sten på borgernes vej, men samtidig også at føre dem ad en bestemt vej. Det hverken kan eller skal vi konkurrere med dem om, selvom vi har forsøgt de sidste to årtier. Der kommer der kun et mere socialdemokratisk samfund ud af.

Og derfor skal vi heller ikke være bange for at sætte nogle ambitiøse mål, der ikke rigtig lader sig ændre fra den ene dag til den anden, men som til gengæld over en 5-10-årig horisont kunne udvikle sig i den rigtige retning – hvis vi altså har ret. Og som vi dermed kunne blive bedømt på.

Et godt bud på disse mål kunne være:

·       Flere danskere er aktive medlemmer i foreningslivet.

·       Færre danskere føler sig ensomme.

·       Flere danskere ejer andele i virksomheder.

Det er nogle af de ting, som er med til at give danskerne en oplevelse af mening i tilværelsen, og som siger noget om vores fællesskabers grundlæggende styrke. Derfor skal det heller ikke forstås som nogen ultimativ liste eller som noget, der skal opnås planøkonomisk.

Men vi kan kalde det et borgerligt fællesskabsløfte, hvor vi forsøger at knække nogle af alle de kurver, der går den gale vej. Og altid forholde os til, om et bestemt politisk forslag hjælper med eller modarbejder opfyldelsen af disse mål – i sidste ende, at flere oplever at leve en meningsfuld tilværelse. Det er ikke lige så konkret som at gøre de første 7.000 kroner hver måned skattefrie eller at indføre frit valg i velfærden fra dag ét, men det er netop de store mål, der ligger bag de midler, som vi går ind for.

Og som alle borgerlige partier burde være enige om. Man behøver ikke være enig med LA’s konkrete politik, men der er ting, der er udelukket, hvis man køber analysen.

Køber man analysen, kan det ikke forsvares at begrænse det frie valg i velfærden eller føre krig mod privat velfærd.

Køber man analysen, kan det ikke forsvares at tage flere af folks penge i skat.

Køber man analysen, kan det ikke forsvares at gøre det mindre attraktivt at gøre sig umage i fx skolen eller arbejdslivet.

Køber man analysen, kan det ikke forsvares, at magtudøvelsen koncentreres i hænderne på få mennesker, der kan skalte og valte med statsapparatet og folks private ejendom efter forgodtbefindende.

Så på den måde er det en radikalt anderledes vision end den, som det nuværende flertal står for.

Så vidt den store vision. Nu vil jeg fortælle lidt om, hvad det betyder på en række forskellige politikområder – økonomi, velfærd og i forhold til magtudøvelsen generelt.

Økonomisk politik handler i sidste ende ikke om penge, men om hvordan, vi prioriterer ressourcerne i samfundet.

For i virkeligheden betaler vi ikke vores skat med vores penge, men med vores tid. Den tid, du bruger på at arbejde for staten, får du ikke igen. Og det er trods alt næsten halvdelen af belønningen for din arbejdsindsats, der går til staten. Derfor synes vi, at du skal bruge mindre tid på at arbejde for staten. Så du kan bruge den på det, du drømmer om. Det er årsagen til, at vi vil fjerne skatten på de første 7.000 kroner, du tjener hver måned. For du skal kunne forsørge dig selv, før du skal tvinges til at forsørge andre.

Og ja, vi vil også fjerne topskatten. Den er misundelig, den er uretfærdig, og den gør Danmark fattigere.

Og vi vil sænke selskabsskatten til 15 % og sænke aktie- og kapitalskatterne til 27 %. Det skal simpelthen være billigere at gøre Danmark rigere. Og vi vil også afskaffe arveafgiften. Ja, og meget mere end det.

Alt i alt løber det op i skattelettelser for cirka 100 milliarder kroner. Så må det offentlige klare sig med 1.100 milliarder kroner. Det er vist også rimeligt nok. Dét er liberal økonomisk politik - din tid er for vigtig til, at andre end dig selv skal bruge for meget af den for dig.

I Danmark har vi verdens dyreste velfærd, men betyder det, at vi har verdens bedste velfærd?

Danskerne er bekymrede for, hvad deres børn lærer i skolen, og de er bekymrede for at komme på hospitalet, og de er bekymrede for at ende på plejehjem. Det er på tide at tænke nyt. I Danmark vælger vi politikere, der så vælger velfærd for os – hvorfor skal vi ikke have ret til at vælge begge dele selv?

Frit valg fra dag 1, uanset om det gælder dagtilbud, skoler, plejehjem eller sygehus. Så kan danskerne stemme med fødderne, hvis de ikke er tilfredse med den velfærd, de får, og så kan dårlige velfærdsinstitutioner få lov at gå konkurs. Imens de bedste kan få frie rammer til at blomstre og vokse.

Lad fri offentlig velfærd konkurrere mod fri privat velfærd - for os betyder det ikke noget, om katten er blå eller rød, hvis bare den kan fange mus.

Dét er liberal velfærdspolitik – velfærd på borgernes præmisser.

Og så, måske vigtigst af alt, kan vi simpelthen ikke leve med den måde, statsmagten har opført sig på under den nuværende regering. Der er i den grad brug for en hovedrengøring i magtens haller. Staten er til for borgerne og skal respektere deres rettigheder.

Og jeg kan sige det helt kategorisk: Liberal Alliance kommer aldrig nogensinde til at tolerere, at en regering, der sidder på vores mandater, opfører sig med samme foragt for folkestyret og retsstaten, som den nuværende regering gør. Selvom den så skulle give os alle de skattelettelser, vi kunne pege på, er der trods alt noget her i verden, der er vigtigere end konkret politik, nemlig vores folkestyre og retsstat. Og lovbrud og løgn skal ikke stå på dagens ret i Snapstinget efter næste valg.

Danskernes retssikkerhed skal forbedres, de skal underkastes mindre masseovervågning, og vi skal have bedre muligheder for at kigge magthaverne i kortene gennem fx en liberaliseret offentlighedslov.

Dét er liberal retspolitik – en ydmyg stat, der tjener den myndige borger, og ikke omvendt.

Jeg er ikke så naiv at tro, at vi får gennemført hvert et komma af LA’s politik! Men al politik, som et borgerligt flertal vil føre, vil blive bedømt på, om det bringer os tættere på eller længere væk fra et ansvarssamfund, hvor myndige borgere lever en mere meningsfuld tilværelse ved at være forpligtet på sig selv og andres liv.

Den socialdemokratiske samfundsvision har fejlet, og det er på tide af give den borgerlige vision nyt liv. Jeg er overbevist om, at vi har alt at vinde ved at satse på styrken i vores egne idéer i stedet for at lave blege efterligninger af de andres.