En af tidens værste tendenser er forsøget på at snævre debat, undervisning og forskning ind til en konform, politisk korrekt midte. Venstreradikale identitetspolitikere er dygtige til dette, men liberale kan også være med. Det viser sagen om fyringen af ruslandseksperten Jens Jørgen Nielsen fra Folkeuniversitetet. Nielsen blev ikke fyret for ”racisme”, men for at være for ”ruslandsvenlig”.
Liberal totalitarisme kan man kalde fænomenet, der bl.a. præger journalisten Uffe Gardel og Jakob Skovgaard-Petersen, der er bestyrelsesformand for Folkeuniversitetet, og som altså gør fælles front med venstreradikalismen. Velkommen til cancelkulturen, denne giftige importvare fra amerikanske og britiske universiteter, hvor op til 41 procent af de studerende mener, at akademikere, der underviser i ‘stødende’ indhold, bør fyres.
Men lad os da bare indskrænke den folkelige oplysning og meningsdannelsen, så vi alle bliver dummere.
Det ligner Marianne Stidsen-sagen om igen. Ledende universitetsfolk ville af med stridskvinden Stidsen, der bl.a. havde polemiseret mod MeToo, og anklagede hende for akademisk uredelighed. Men Stidsen blev renset for anklagen, da først frimodige folk satte sig ind i sagerne.
Også den aktuelle sag er utrolig tynd. Ingen af kritikerne af Nielsen har været til Nielsens forelæsninger, talt med kursisterne eller Nielsen selv, så de kan ikke bedømme, om forelæsningerne var uvidenskabelige eller på anden vis ikke levede op til standarderne. Nielsens bog om Rusland, Rusland på tværs, er i øvrigt en lødig og gennemarbejdet bog.
Nielsen har sagt nogle ting i andre sammenhænge, som kan diskuteres og kritiseres, men hvis det er kriteriet for en fyring, kunne jeg selv pege på adskillige andre, der i så fald også skulle fyres. Sagen forekommer altså ekstrem hyklerisk. Det ser man, hvis man sammenligner med to andre aktuelle sager.
Bør den underviser på Aarhus Universitet, Magnus Møller Ziegler, der forsvarede hærværk mod borgerlige valgplakater (fordi borgerlige er ”racister”), også fyres? Angiveligt levede han som underviser, ligesom Nielsen, op til standarderne, men har sagt noget dumt i andre sammenhænge.
Bør den muslimske gymnasielærer, Iman Hassani, der ikke levede op til standarderne i sin undervisningsbog om islam og terror ”Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror”, fyres?
Ingen, der kræver Nielsens afgang, har argumenteret for fyring af disse to. Og det er godt. Men hvorfor argumenterer man ikke for få fyret Ziegler, der legitimerede kriminelle handlinger, og Hassani for at renvaske islamisk terror?
Det er hykleri, når Berufsverbot kun retter sig mod bestemte synspunkter. Sagen er, at der ikke er nogen god begrundelse for at fyre dem. Det gælder i særlig grad Jens Jørgen Nielsen.
Når sagen berører mig, skyldes det også, at jeg selv har haft den slags sager inde på livet. I 00’erne underviste jeg på SDU i et fag, hvor jeg præsenterede (og diskuterede) nationalismeteori og kulturteori ved bl.a. at bruge bøger af Samuel Huntington og Ralf Pittelkow.
Ledelsen fik klager fra både studerende og folk udefra, for de ville ikke have, at jeg formidlede argumenter, der forsvarer den nationale idé og kultur som forklaring på, hvorfor nogle grupper klarer sig bedre end andre. Jeg brød med hævdvundne teorier om kolonialisme og racisme som forklaringsmønstre. Og national identitet blev betragtet som en slags fascisme.
Min ledelse gjorde det eneste rigtige: afviste blankt klagerne. Få år efter er alle disse teorier i øvrigt bredt anerkendte og slet ikke kontroversielle. Men hvis disse teorier var blevet dræbt i fødslen – som det gamle ”antifascistiske” slagord lyder – var Danmark endt som Sverige. Ytringsfrihed er godt.
Om Nielsen er der endelig at sige, at han kommer fra venstrefløjen. Jeg er ofte dybt uenig med venstreorienterede, men fordelen ved personer, der kommer fra en sådan liberalismekritisk position er, at de ofte har en bedre forståelse af andre ikke-vestlige kulturer, der oftest også er illiberale.
Rusland har ikke en liberal kultur og blev ikke liberal under 90’erne og i løbet af 00’ernes vækst, sådan som liberale troede. De tog fejl, også på det punkt. Den engelske historiker Martin Jacques har skrevet den bedste bog, jeg har læst om Kina, When China Rules the World. Den bog rummer en langt bedre forståelse af Kina end den ”eurocentriske”, vestligt liberale, fordi Jacques – der er også har rødder i et liberalismekritisk venstreorienteret miljø – har blik for den illiberale kultur i Kina. Så man kan sagtens være klog på ét plan og dum på et andet: analytisk klog, men normativ dum.
Mangel på pluralisme er et af undervisningssystemets mest alvorlige problemer. Den grundløse fyring af Jens Jørgen Nielsen svækker Folkeuniversitets renommé. Vi har ikke brug for venstreradikale og liberale moralister og deres cancelkultur.
