Oversigt

  • Forside
  • Søg
  • Sektioner
  • Events for medlemmer
  • Om Kontrast
  • Min konto
  • Log ud
  • Log ind
Kontrast
  • Søg
  • Log ind
logo

8. nov. 2020

Udgivet for 2 måneder og 2 uger siden

Lyt til eksmuslimer i Danmark

Debat

Læsetid 5 min.

Islam og frihed er to størrelser, som er uforenelige med hinanden. Derfor burde der være mere interesse i at give stemme til de frafaldne muslimer.

Af Mustafa Sayegh

Mustafa Sayegh (f. 1985) er selvstændig malermester, forfatter og stifter af Foreningen Frafalden for eksmuslimer. Han er vokset op i Ribe blandt etniske danskere, men flyttede i sine tidlige teenageår til et ghettoområde i Kolding blandt muslimer. Mustafa skulle egentlig have været gift som 16-årig i et arrangeret ægteskab, men til hans held blev brylluppet aflyst i sidste øjeblik på stranden i Libanon, fordi pigens familie opdagede den tatovering, han ulovligt havde fået lavet som 14-årig. Den diskvalificerede ham i deres øjne som “en god nok muslim”.


I alt for mange år har man i Danmark inddraget såkaldte moderate muslimer som eksperter i integrationsråd, uddannelsesinstitutioner og som stemme til folketingsvalg for minoriteter i Danmark.  

Men en overset minoritet findes i selvsamme minoritet. Nemlig eksmuslimer. Tidligere muslimer har indtil nu ikke været fremtrædende i debatten og diverse institutioner.  

Det skyldes den undertrykkelse, de trusler og den sociale kontrol, som er forbundet med frafald fra islam. Og især hvis man først begynder at tale offentligt. Jeg er selv eksmuslim og stifter af Danmarks første forening for eksmuslimer, Foreningen Frafalden, og min klare opfattelse er, at vi på mange måder underminerer mange af de moderate muslimers fortælling, som hidtil har fået lov til at præge debatten, med det evige narrativ, at man som muslim er undertrykt på grund af retorikken, højrefløjen, fordomme og racisme. Altså samfundets skyld. Der danses altid rundt om den varme grød. Hvor jeg og vi som eksmuslimer klart og tydeligt kigger indad og påtaler undertrykkelsen, som i virkeligheden kommer fra eget bagland.  

Moderate muslimer kan med en smule anstrengelse godt kritisere de ekstreme fanatikere. Men hvem er ikke enig i det ?  

Fortællingen hos moderate muslimer, som står for en reform af islam, er, at man sagtens kan være muslim og fungere i Danmark. Det er til dels rigtigt. Men det kræver, at man netop reformerer og fortolker islam, på en måde, som gør den mere kompatibel med danske værdier. Og så er spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet fastholde sin islamiske identitet? 


Man kan ikke ride på to heste

Det er, i min optik, netop den islamiske identitet, som er skyld i, at selv de mest moderate muslimer har svært ved helt utvetydigt at forsvare og forklare ytringsfrihed i disse dage. Der bruges mere tid på at forsvare og forklare islam i stedet. Jeg forstår godt, man ikke vil sættes i bås med fanatikere, der dræber på grund af tegninger, men der ligger implicit en fællesnævner. Nemlig islam.  

Man fastholder unge med muslimsk baggrund i den islamiske fortælling om, at samfundet er et forfaldent sted, hvor man som "brun" skal arbejde dobbelt så hårdt for at få anerkendelse. Og de, som frasiger sig islam, har solgt sjælen, for at få anerkendelse. Hvor det jo for eksmuslimer i virkeligheden handler om at frigøre sig fra det, som undertrykker. Og det anerkendes naturligvis i et frihedselskende land som Danmark. Ligesom da kvinderne frigjorde sig, eller homoseksuelle fik ret til at elske den, de ville. Det dyrker og anerkender man i Danmark. Hvorfor er det så lige, at så mange moderate muslimer er helt stille i forhold til den undertrykkelse, eksmuslimer gennemgår ?   

Fordi det underminerer deres fortælling om, at man sagtens kan beholde islam, mens man går ind for denne frihed.  

Men jeg mener ikke, man kan ride på to heste gennem livet. Slet ikke, når den ene er så totalitær og altoverskyggende, som islam og den islamiske identitet er.    

Men jeg forstår udmærket det dilemma, man som moderat muslim kan stå i. Jeg stod jo faktisk selv i det engang. For det er et utroligt stort spring at tage, når man forlader islam. Der er ofte mange konsekvenser forbundet og en pris, der er urimeligt høj. Derfor stiftede vi foreningen. Og det burde flere moderate støtte op om i stedet for at se os som fjender og konkurrenter. Vi er ikke blot projektmagere, som kommunen skal ansætte til at underholde unge i klubben. Og vi er ikke bange for, at den såkaldte "onde højrefløj" gør brug af os. For det handler ikke om højre- eller venstrefløj, blå eller rød, nej, det handler ganske simpelt om frihed. Og den frihed er simpelthen ikkeeksisterende i islam.  

Del artiklen

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Opret en gratis bruger og få besked.

Få kontrast på Brexit

I denne uge sætter Kontrast fokus på Brexit og konsekvenserne for såvel Storbritannien og det tilbageværende EU. Hvad bliver problemerne og fordelene for et selvstændigt Storbritannien, og er svaret på Brexit mere eller mindre EU? I løbet af ugen kan du blandt andet se et interview med en af arkitekterne bag Brexit, den tidligere leder af The Brexit Party, Nigel Farage, læse en række af landets skarpeste penne udlægge Brexit, samt - hvis du er medlem - se en live-debat om Brexit mellem Weekendavisens Anna Libak og Europabevægelsens Stine Bosse og meget mere.


Bliv medlem af Kontrast for 1.200 kr. (inkl. moms) for et år, og få adgang til det hele først.

FacebookInstagramTwitterLinkedInPodcast feedRSS feed
Events for medlemmerIndsend debatindlægOm Kontrast
HandelsbetingelserCookie indstillingerPrivatlivspolitik

© 2021 Kontrast