Regeringens grundlovsbrud har med god grund vakt harme. Det så man også i København og Aarhus, hvor der i lørdags var demonstration mod regeringen med et hav af landmænd med deres traktorer, fiskere med deres fiskerkuttere samt almindelige borgere med deres opbakning til grundloven og minkavlerne. Demonstrationen var et flot udtryk for demokratisk sindelag, som mange, og i allerhøjeste grad, politiet kunne lære meget af.

Den vigtigste søjle i det liberale demokrati er den enkelte borger, der vedligeholder og konstant kæmper for friheden, demokratiet samt de institutioner, der skal beskytte de to førstnævnte. Men hvad siger det om det danske demokratis tilstand, at end ikke de, der forventes at forvalte demokratiske ønske, og de, der skal beskytte vores frihed, magter dette?

Der er blevet sagt og skrevet meget om regeringens grundlovsbrud. Og det med god grund. Det fortjener al den kritik, det kan få, og regeringen burde gå af med det samme. Men det fortjener også opmærksomhed at diskutere politiets ageren i sagen. Politiet valgte nemlig at håndhæve en grundlovsstridig instruks, velvidende at denne var ulovlig, og det er mindst lige så bekymrende.

Staten har i Danmark et voldsmonopol. Altså eneret til at udøve legitim, fysisk tvang. Med monopolet følger også forpligtelser i et demokratisk samfund. Staten må udøve sin vold og ordre på legitim vis. Her har politiet som statens repræsentanter fejlet så kolossalt, at det er nærliggende at tænke, at det danske politi simpelthen ikke er demokratisk indstillet. For det er jo ikke første gang i nyere tid, at politiet ikke har haft respekt for demokrati og frihed. I 2012 kom der en ordre fra politiradioen om, at politiet skulle ”tage flaget fra dem”, der demonstrerede med Tibet-flag i forbindelse med et kinesisk statsbesøg. Det er simpelthen ikke godt nok. Selvom det skulle være tilfældet, at ordren er kommet fra politisk hold, så må vi også kunne forvente, at man i politiet er så demokratisk indstillet, at man ved, at man ikke skal efterleve den slags.

Grundloven bør vægtes højest

I Danmark bryster vi os meget af vores demokrati og Grundlov. Ja, mange påstår endda, at det er en del af danskheden i sig selv. Vi forventer også med god grund, at potentielle nye statsborgere i Danmark, er demokratisk indstillet og vægter grundloven højere end fx religiøse tilhørsforhold. Derfor vækkede det også foragt, da der for nogle år tilbage blev lavet en undersøgelse, der viste, at en stor del af danske muslimer satte koranen højere end vores Grundlov. I den forbindelse udtalte den nuværende socialdemokratiske klimaminister, Dan Jørgensen: ” Man må have som målsætning, at alle i Danmark bakker op om grundloven og siger højt, klart og tydeligt, at det andet er uacceptabelt. Man må have, hvilken religion man vil, men love og regler, det er noget, som man fastsætter på demokratisk vis.”

Det er helt legitimt at kritisere, at nogle danske muslimer vægter koranen højere end vores Grundlov, men det er altså endnu mere sørgeligt, at to centrale institutioner i vores liberale demokrati, nemlig den demokratisk valgte regering og vores politi, tilsyneladende ikke sætter grundloven højest, men har andre prioriteter. Hvis man insisterer på en demokratisk indstilling blandt danske muslimer, så må man altså også selv efterleve det.

Hvis vi fortsat vil være et land, som er kendt for demokrati, frihed og ikke mindst myndigheder, der er til at stole på, så må vi som borgere slå hårdt ned, når både regering og politi svigter den opgave. Det gjorde borgerne til traktordemonstrationerne i weekenden. Men det er også tid til, at vi insisterer på, at politiet skal granskes gevaldigt. Vi må spørge, om de får det tilstrækkelige kendskab til grundloven og frihedsrettighederne, om de lærer at tænke kritisk, og om de, der fejler i forhold til at beskytte borgernes rettigheder, bliver straffet tilstrækkeligt.