Debat

04.12.21

Store problemer med indvandringen fremgår ikke af statistikkerne

Rasmus Ulstrup Larsen: Hvis danskerne konfronterede indvandrere og efterkommere på samme vis, som vi konfronterer danskere i det offentlige, ville deres kriminalitetsrater være langt værre. Derfor er indvandringens pris højere, end statistikkerne kan fortælle os.

Danmarks Videnscenter for Integration har netop udgivet en analyse, der peger på, at danskerne generelt er mere pessimistiske end nødvendigt, når det kommer til at vurdere, hvordan det står til med integrationen.

Udgivelsen kunne ikke være timet bedre. Netop som Danmarks Videnscenter for Integration har erklæret, at de er nødt til at komme på den finanslov, som bliver forhandlet netop nu, for at kunne fortsætte, udgiver de en analyse, der vækker jubel hos regeringens støttepartier og vækker vrede på højrefløjen.

Analysen påviser blandt andet, at danskerne tror, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er mere kriminelle, end de egentlig er.

Alt i alt forsøger analysen at fortælle os, at det hele går den rigtige vej, og at vi er overdrevent pessimistiske i forhold til integrationen. Men er vi det? Eller er der fænomener, som den slags analyser ikke kan indfange, men som udgør nogle af de største problemer?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene er betydeligt mere kriminelle end personer med dansk oprindelse. De er også en tocifret milliardbelastning for vores offentlige budget.

Den mest opsigtsvækkende statistik på området må være årgang 1987, hvor for eksempel 57 procent af alle libanesere født i 1987 er blevet dømt efter straffeloven, inden de fyldte 29. Det er en ekstrem overrepræsentation. For ikke-vestlige lande i det hele taget var det omkring 40 procent af alle, der var født i 1987, der var blevet dømt efter straffeloven. For danskeres vedkommende var tallet 17 procent.

Men hvis vi ser bort fra den kriminalitet, der opgøres i disse statistikker, selvom det er vigtige opgørelser, så forekommer det, at den utilfredshed, der er med den manglende integration, i høj grad handler om det, der ikke føres statistik over.

Frygt for repressalier
Jeg vil her foreslå et tankeeksperiment for at belyse det. Det kan næppe bevises, men for mange, der har haft konfrontationer eller oplevelser med grupper af ikke-vestlige mænd i det offentlige rum, er det noget, man vil kunne nikke genkendende til.

Forestil dig, at en gruppe unge mænd forstyrrer nattesøvnen for et helt beboerkvarter med larmende snak, høj musik og bilmotorer, der bliver testet ude på gaden. Ens første reaktion vil være, at man kigger ud ad vinduet for at se, hvor larmen kommer fra. Man bliver irriteret og sætter sig for at irettesætte dem, så de ikke fortsætter med at belaste alle andre. Måske er de bare ubetænksomme og har ferie, og de forstår ikke, hvor meget de egentlig larmer.

Forestil dig så, at i det øjeblik du får øje på dem, så opdager du, at det er en gruppe unge indvandrere. Det afgørende spørgsmål er nu, om du vil gå ud og konfrontere dem? Eller vil du råbe ud ad vinduet, at de skal dæmpe sig og fise et andet sted hen? Næppe nogen af delene. Du opgiver dit foretagende med at irettesætte dem. For du frygter konsekvenserne. Vil de overfalde dig? Vil de begå hærværk på din bolig? Din erfaring med dem og deres almindelige truende adfærd gør det meget muligt. Derfor lader du være med at gøre noget.

Forestil dig nu, at det er danske drenge. Vil andelen af mennesker, der tør konfrontere dem, være højere? Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være tilfældet. Og vil de unge danske drenge overfalde dig, hvis du gør det? Nogle vil måske, men en langt lavere andel, end hvis det var ikke-vestlige.

Pointen er her, at indvandrere og efterkommeres kriminalitetsrate ifølge statistikkerne er langt lavere, end den ville være, hvis de blev konfronteret på samme måde som andre.

Man kan også sige det på en anden måde: Ikke-vestlige ville være langt mere kriminelle, hvis ikke de blev udsat for positiv særbehandling af civilsamfundet, der hellere vil acceptere deres adfærd end udløse deres latente kriminelle tilbøjeligheder.

Det samme gør sig gældende i offentlig transport. I busserne. I togene. Det gør sig gældende i nattelivet. I biograferne og i biltrafikken. Helle for ikke at være den, der konfronterer en gruppe unge indvandrere i biografen med et ”Kan I ikke holde jeres kæft!?”, som undertegnede ellers flere gange har været nødsaget til at sige til unge danskere. For konsekvenserne vil oftest være langt værre, end at få ødelagt sin filmoplevelse, der trods alt kun har kostet et par hundrede kroner. Hellere gå glip af filmoplevelsen end at få gruppebank, lyder det instinktive overlevelsesræsonnement.

Evig trussel om latent vold
Hvorfor er dette vigtigt at tage med i diskussionen om integration og indvandring? Fordi det er langt hyppigere forekommende, at man undgår at blive udsat for kriminalitet på grund af undvigelsesadfærd, end at man egentlig bliver udsat for kriminalitet. Desuden er den utryghedsskabende adfærd langt oftere forekommende hos den gennemsnitlige indvandrer eller efterkommer, end den er hos danskere.

Og hvis danskerne konfronterede indvandrere og efterkommere på samme vis, som vi konfronterer danskere i det offentlige, ville deres kriminalitetsrater være langt, langt værre.

Så kan man lave nok så mange statistiske analyser om udviklingen af domfældelser. I sidste ende er de absolutte tal af mennesker, der bliver udsat for vold, så små, at det ikke er det, der udgør de største problemer. Det er i sidste ende ikke den faktiske vold, der gør livet dårligere for de fleste danskere. Det er derimod den evige trussel om, at volden ligger latent, og at man må undgå at fremkalde den.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyheder og information om medlemsfordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter