Vi er kun 6 millioner mennesker i vores land, med en af verdens højeste skatteprocenter og nok af problemer i vores eget land. Derfor bør vi ikke fungere som et bistandskontor for alle udviklingslande, især ikke når en betydelig del af bistanden forsvinder på grund af korruption.
Ulandsbistanden bør beskæres, så den lander på 0,5 procent. Vi bør ikke betale mere end det.
I lande som f.eks. Sudan og Sydsudan bliver der ofte anklaget for, at pengene ikke når frem til de fattige på grund af korruption. Ifølge Transparency International er begge lande blandt de mest korrupte i verden, med placeringer som nr. 162 og 174 ud af 180 lande på deres Corruption Perceptions Index. Det viser tydeligt, at pengene ofte ikke når de rigtige hænder.
Der kan nævnes flere eksempler på korruption i udviklingslande. Ifølge Verdensbanken kan op mod 30 % af bistanden i nogle lande forsvinde på grund af korruption. Dette betyder, at en betydelig del af de penge, vi sender, bliver misbrugt eller aldrig når frem til dem, der har mest brug for det.
Derfor bør vi ændre vores politik i forhold til ulandene og i stedet fokusere på at nedbryde toldmure, så disse lande kan drage fordel af frihandel og frie markedsvilkår, frem for at vi sender penge, som risikerer at berige politiske ledere og embedsmænd. Dette er sket i nogle udviklingslande ifølge Transparency International.
Så som man kan se, har vi gennem længere tid finansieret embedsmænd og politiske ledere i stedet for at hjælpe de mennesker, der har mest brug for det. Det er tydeligt, at den nuværende form for ulandsbistand ikke fungerer optimalt, og derfor er det på tide at foretage en forandring.
Bistanden skal beskæres, så den bedre afspejler vores egne behov og ansvar. Samtidig skal vi fokusere på at fjerne toldmure og fremme frihandel, hvilket vil give udviklingslandene en reel chance for økonomisk vækst på lige vilkår. På den måde sikrer vi, at vi ikke længere blot sender penge til korrupte regimer, men i stedet bidrager til en bæredygtig udvikling, som kan gavne både os og dem
