Er det at knæle før en fodboldkamp et bevis på, at man afviser racisme? Og omvendt; hvis man bliver stående, er man så er racist? Nej, til både det ene og det andet. En tom gestus udtrykker ikke, hvorvidt man er det ene eller det andet – eller for den sags skyld, hvorvidt man er et godt eller et dårligt menneske. At knæle inden en fodboldkamp og med et påtaget og falsk fast blik forsøge at vise, at man står ved sit budskab, er et hykleri, som i de seneste år har bredt sig i fodboldens verden, på samme måde som pest gjorde det i middelalderen.
Bedre tider synes dog forhåbentligt at være på vej. Det tjekkiske fodboldlandshold afviste tirsdag at knæle før holdets kvalifikationskamp mod Wales. Tjekkerne blev stående og bar i stedet et mærke med påskriften UEFA Respect på holdets trøjer, mens Wales' landshold knælede inden kampens start. Onsdag fulgte det polske landshold efter i Polens VM-kvalifikationskamp i England og blev som tjekkerne dagen før ligeledes stående, mens det engelske landshold knælede.
De to holds beslutning om ikke at knæle fik en del omtale i britisk presse, hvor den hovedsageligt fik negative kommentarer. På sociale medier fik den dog en klar overvægt af positive tilkendegivelser, hvor de kommenterende udtrykte en klar støtte til de to holds beslutning.
Det kræver formentlig en del mod ikke at gøre, som alle andre gør, og sige nej til noget så sårbart som at knæle, fordi man vil tilkendegive, at man er imod racisme.
Det danske landshold sagde inden kampen mod Israel, at holdet ikke ville knæle, medmindre israelerne ønskede det. Det danske landshold var således parat til at knæle, hvis holdet blev bedt om det. Man ville ganske enkelt føle sig presset til at gøre det. Men hvor meget værdi er der i sådan en gestus, opført på opfordring af andre? Og hvor ærlig en tilkendegivelse er det? Tjekkernes og polakkernes beslutning er forhåbentligt de første svaler i international fodbold, som andre hold vil følge efter, også det danske. Det tjekkiske og polske landsholds beslutning vil i bedste fald være med til, at andre landes fodboldlandshold fremover vil tænke lidt mere over, hvad det er rimeligt at forlange af dem, og hvad der ikke er. Hvad de lader sig presse til, og hvor de skal sige et klart NEJ. Black Lives Matter-bevægelsen må fremover finde sig andre græsgange.
