Oversigt

  • Forside
  • Søg
  • Sektioner
  • Events
  • Om Kontrast
  • Min konto
  • Log ud
  • Log ind/Opret bruger
Kontrast
  • Søg
  • Log ind/Opret bruger
logo

5. feb. 2021

Udgivet for 2 uger og 6 dage siden

Venstre forstår ikke, at integration kræver andet end fast arbejde

Debat

Læsetid 5 min.

Mustafa Sayegh: Venstres nye integrationsudspil har intet med integration at gøre. For beskæftigelse er ikke afgørende, så længe man lever sit liv efter en politisk ideologi som islam.

Foto: RhinoMind, Wikimedia Commons

Foto: RhinoMind, Wikimedia Commons

Af Mustafa Sayegh

Mustafa Sayegh (f. 1985) er selvstændig malermester, forfatter og stifter af Foreningen Frafalden for eksmuslimer. Han er vokset op i Ribe blandt etniske danskere, men flyttede i sine tidlige teenageår til et ghettoområde i Kolding blandt muslimer. Mustafa skulle egentlig have været gift som 16-årig i et arrangeret ægteskab, men til hans held blev brylluppet aflyst i sidste øjeblik på stranden i Libanon, fordi pigens familie opdagede den tatovering, han ulovligt havde fået lavet som 14-årig. Den diskvalificerede ham i deres øjne som “en god nok muslim”.


Flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til fællesskabet. Sådan lyder overskriften på Venstres nye integrationsudspil. Men det har intet med integration at gøre, hvis du spørger mig. I udspillet bliver der lagt mest vægt på beskæftigelsesområdet. Men hvorfor? Jeg troede faktisk, at Venstre var blevet noget nyt efter deres rokader og interne magtkampe. Men nej, det lader til, at man er gået 20 år tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor man troede, at hvis bare Mohammed og Fatima lærte sproget, tog en uddannelse og fik et arbejde, så var integrationen godt på vej. 

De seneste 20 år har vi så set, hvordan ekstremistiske grupper som eksempelvis Hizb ut-Tahrir, hvis medlemmer stort set alle er veluddannede og veltalende, har forsøgt at undergrave demokrati og danske værdier. 

De seneste 20 år er der blevet udklækket politikere med muslimsk baggrund, som er veluddannede og veltalende, og som kæmper for sager, der vedrører muslimer frem for det danske fællesskab. Men det har Venstre måske ikke bemærket? 

I Venstres udspil giver de udtryk for, at det er systemet, som pakker indvandrere ind i vat og nærmest er skyld i den fejlslagne integration. Men det er vrøvl, for man er netop begyndt at stille krav, hvilket er på sin plads. Det, der er skyld i den fejlslagne integration, er, at man styrker segration frem for integration ved at reducere det til blot at handle om arbejde eller sprog, og på samme tid udskammer alle dem, som værner om og kæmper for danske værdier. Hvis man ikke selv tror på sine egne værdier, hvordan i alverden vil man så "sælge" dem til udefrakommende? Vi har kræfter her i landet, i muslimske miljøer, som hver eneste dag prøver at trække unge væk fra det danske fællesskab og hver dag undertrykker dem, som ønsker at tage danske værdier til sig. Og gæt engang, de går også på arbejde og taler dansk. 

Islam er ikke bare en religion

Vi har folk ansat som integrationsmedarbejdere, SSP-medarbejdere og i andre stillinger, der skal styrke integrationen, men i virkeligheden skader. 

Som eksempel kan nævnes en SSP-medarbejder i Helsingør Kommune med muslimsk baggrund, der i 2015 endda modtog Integrationsprisen. Alle alarmklokker burde have ringet, da han på sin Facebook skrev, at han ønskede et kalifat og ikke et demokrati. Det ignorerede man, og han blev først fyret her i 2021 - dog først efter at han var involveret i et knivstikkeri i Helsingør. Men husk nu, han havde arbejde hele tiden. 

Vi er simpelthen nødt til at erkende, at indvandring fra muslimske lande er præget af den politiske ideologi islam. Vi må stoppe med blot at se islam som en religion og begynde at kræve, at også Allah har vigepligt i Danmark. Som jeg har skrevet før, bør de pågældende instanser rådføre sig langt mere hos eksmuslimer, som ikke er bundet af det fællesskab, der er blandt muslimer. Eksmuslimer har ikke denne loyalitetskonflikt, som afholder os fra at tænke på Danmarks bedste. For lige netop denne loyalitetskonflikt er det, som skyldes dårlig integration.

Venstres nye udspil er et fint beskæftigelsesudspil, men det har intet med integration at gøre, desværre. 

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Opret en gratis bruger og få besked.

Bliv medlem af Kontrast, og kickstart det borgerlige Danmark!

Som medlem sikrer du både Kontrasts fremtid og bliver en del af et borgerligt fællesskab - med foredrag, fester, debatter og saloner, hvor du kan møde landets skarpeste tænkere og skribenter. Og fordi vi er så glade for dit bidrag, sender vi en lille gave med posten. Medlemskab koster 1.200 kr. om året inkl. moms.

FacebookInstagramTwitterLinkedInPodcast feedRSS feed
Events Indsend debatindlæg Om Kontrast
Handelsbetingelser Cookie indstillinger Privatlivspolitik

© 2021 Kontrast