Umiddelbart før sommerferien kunne man læse, hvad der må betegnes som årets joke i Uniavisen, der betales af Københavns Universitet for at bedrive en slags akademisk masochisme. ”Som forskere og undervisere står vi ikke inde bag universitets mure og skuer ud på virkeligheden som en guldfisk bag glasset. Vi er en del af den virkelige verden.”
Sådan lød juristen Lone Wandahl Mouyals håbefulde skudsmål om den institution, hun selv er ansat på. Her hvor den talende klasse notabene og fra dag ét uddannes og skoles hårdt i netop – ja, virkelighedsfjernhed. Som en understregning af virkelighedsfjernheden fremkaldte indlægget straks begejstrede reaktioner inden for murene.
