Politikerne taler hele tiden om, at produktiviteten i den offentlige sektor skal forbedres. Der skal være flere varme hænder, mindre bureaukrati, bedre ledelse og mere effektivitet. Det lyder godt. Det er bare ikke sådan, velfærdsstaten fungerer.
Man kan ikke tale sig til produktivitet i et monopol. Man kan ikke lave endnu en strategi og endnu en handleplan og så tro, at systemet pludselig begynder at opføre sig som en levende, ansvarlig og innovativ organisation.
I den private sektor er der en hård, men sund mekanisme. Hvis ingen vil købe dine varer eller ydelser, går du konkurs. Så er du væk. Arbejdskraft, kapital og lokaler bliver frigjort til noget bedre.
I det offentlige sker det næsten aldrig. Dårlige institutioner fortsætter. Dårlige ledere bliver siddende. Og selv dygtige ledere har ofte alt for svært ved at komme af med medarbejdere, der ikke fungerer. Fejl bliver ikke lukket ned. De bliver pakket ind i notater, møder og nye procedurer.
