Jeg går hastigt op ad den lange smalle bakke med de stejle trapper undervejs. Opløftet og taknemmelig. Endelig er jeg på det Wartburg-slot, som jeg fra starten har vidst ville blive rejsens højdepunkt.
Jeg bevæger mig langsomt gennem borgens imponerende sale, forbi rustninger, fyrsteportrætter og middelalderlige gemakker. Først til allersidst, lige inden souvenir og udgang, åbner døren sig til “Lutherstube”.
Det lille beskedne arbejdsværelse, hvor Martin Luther på bare 11 uger anno 1521 oversatte Det Nye Testamente fra oldgræsk til tysk. Jeg bliver stående lidt længere end de øvrige besøgende. En smule bevæget.
Med en anden tyngde end tidligere går det dér op for mig, at det er her, ved skrivebordet på Wartburg, at reformationen får sin folkelige bærekraft. Teserne i Wittenberg satte rigtig nok bevægelsen i gang. Men oversættelsen af Det Nye Testamente gjorde den til hele folkets sag.
Den metafysiske mutation
Jeg går hurtigt gennem souvenir-afdelingen. Jeg når kun at registrere, at man kan købe det lille præparat “Lutherol” med fire virkemidler: Sola gratia, Sola fide, Solus Christus, Sola Scriptura.
En recept, der har været i omløb i over 500 år, og som ikke har mistet sin holdbarhed. Jeg sætter mig med udsigt til resten af Eisenach for et øjeblik at fordøje oplevelsen. Der hviler noget næsten mirakuløst over, at det var en, på daværende tidspunkt, fredløs munks tålmodige arbejde med Skriften, der gav reformationen sin varige kraft.
