Maskerne er faldet. DRs journalister skrev i mængdevis under på, at Israels havde begået folkemord i Gaza. Det er en løgn, og både den amerikanske og britiske regering har klart afvist, at det er tilfældet. Men intet skete i DR. Underskriverne fik lov til at fortsætte med at dække Mellemøsten, som om intet var sket på fronten. Intet nyt derfra, der er aldrig konsekvenser i DR. Og hvis en enkelt endelig fyres, som Harald Toksværd, så er det for at undgå egentlige ændringer.
DR har et radioprogram, som hedder Verden ifølge Gram. Det er et udenrigspolitisk program, som journalist Steffen Gram er vært for og her kan man høre Grams journalistvenner samt indkaldte eksperter udbrede sig om verdens tilstand. Det er et træt og rutinepræget program præget af danske journalisters klichéer. Her går man aldrig glip af endnu en Trump-bashing og den slags journalistiske discipliner.
Forleden var det om Gaza-krigen. Der var tre indbudte. Professoren fra RUC Sune Haugbølle var en af dem. DRs ombudsmand Jesper Termansen erklærede for 2 år siden med daværende Generaldirektør som medunderskriver, at Haugbølle skulle deklareres som Israel-kritisk, når han optrådte i DR-regi. Haugbølle havde nemlig været initiativtager til en proklamation i Politiken, hvor Israel udråbtes til alt det onde, man kan tænke sig, men hvor Hamas ikke var nævnt med et ord. Men det sked Steffen Gram da på og Haugbølle blev da heller ikke deklareret, da han forleden optrådte i Grams program.
En anden gæst var journalist Anders Jerichow fra Politiken. Politiken har været i frontlinjen for at lægge al skyld for Gazakrigen på Netanyahus skuldre. Avisen har bragt tonsvis af offerhistorier om de stakkels palæstinensere og har endda trykt et indlæg, hvor den jødiske menighed i København blev beskyldt for at være inficeret af zionisme og derfor et legitimt mål for hadet. Jerichow mangler ganske civil courage og har aldrig haft modet til at kritisere sin egen avis for at pøse benzin på målet. For ham, som for de fleste journalister, er dæmoniseringen af Netanyahu vigtigere end noget andet.
Og tredje gæst hos Gram var den i Israel bosatte Hanne Foighel (spoiler: Jeg er gammel ven med hende). Hun tilhører den israelske venstrefløj, som har sine oplysninger fra avisen Haaretz, der ligger til venstre for selv Politiken. Alt i avisen er Netanyahus skyld og israelerne er en samling racister og mordere. I sin unuanceret optræden i DR-regi er det da også altid den israelske regerings skyld, hvis noget dårligt sker i Mellemøsten.
Sådan er verden ifølge Gram. Altid den samme forslidte grammofonplade. Tanken om, at man kunne invitere en gæst ind, der havde en mere pluralistisk og måske endda positiv holdning til den israelske regering ligger ham og DR fjernt.
Vi er ikke tjent med at betale penge til DR, og det danske demokrati er ikke tjent med denne form for aktivistisk journalistik.
