I disse timer uddeler Israel knippelsuppe til andre bøller. I Iran fik Revolutionsgardens atomvåbeningeniører og generaler natligt besøg af israelske missiler, som høfligt bankede på døren og spurgte på lydefrit persisk, om de var på den rigtige adresse, hvorpå de detonerede. Natanz-anlægget er forvandlet til en miljøstation (dansk for losseplads), og snart bliver centrifugerne i Fordow, 90 meter under solid klippe, begravet for bestandig.

Hvorfor har ingen tænkt på det før? Nå, jo, det har Benyamin Netanyahu tænkt på i over 20 år, men han er ifølge Mogens Lykketoft ”en blodig krigsherre”, der står i spidsen for ”de mest ekstreme fascistiske og racistiske kræfter”, som har indført ”apartheid”, så Netanyahu kan aldrig have ret.

Ak Ja, utak er verdens løn, og pacifister, isolationister og selvudnævnte realister (Tucker Carlson, John Mearsheimer, Jeffrey Sachs) anklager nu den internationale jødiske lobby for at lokke Vesten ind i Tredje Verdenskrig, selv om mullaherne ikke ejer – ja, slet ikke har lyst til at eje - atomvåben.

Men der mangler noget i kritikken af de jødiske krigsmageres angreb på Irans fredsommelige, om end underjordiske atomkraftanlæg: grøn omstilling. Nede i EU betegner man nu atomkraft som både bæredygtig og grøn. Så hvis Vogternes Råd vil gavne klimaet og erstatte al Irans fæle olie og gas med fredelig kernekraft, så skal det vel påskønnes? Den grønne omstilling bør have forrang, og den skal i hvert fald ikke saboteres af paranoide og krigsliderlige jødiske fascister.