Regeringsgrundlaget er omfangsrigt. 80 sider med masser af politiske ord, som giver løfter om meget, men garanti for lidt. De fire partiledere virkede stolte ved præsentationen, og det i sig selv, bør få os andre, der er borgerligt sindede til at blive bekymrede.
I stedet forenkling bliver love og regler mere komplicerede. I stedet for at lade danskerne bestemme mere selv også over flere af deres egne penge, lægger man op til, at politikerne skal gribe mere ind i vores liv, og at politikerne skal råde over flere af de penge, danskerne tjener i de kommende år.
Også fødselsdag for en borgerlig opposition
Samtidig med at firkløverregeringen er kommet til verden, er det også fødselsdag for en ny borgerlig opposition. Fem partier har nu en fælles opgave foran sig. De skal finde sammen om at udvikle et borgerligt alternativ, som et flertal af danskere kan se sig selv i ved næste folketingsvalg.
Hvis det skal lykkes, skal der være en fælles overskrift for anstrengelserne, og her byder jeg ind med begrebet ’en borgerlig renæssance’. For der var engang, selvom det er længe siden, at borgerlige partier var borgerlige. Det skal de blive igen.
For at forstå hvori borgerligheden består og udvikle en borgerlig vision for Danmark, skal partierne først aflære deres socialdemokratiske måde at tænke politik på. Vi, der kan huske, mindes med depressiv klarhed, hvordan Venstre i sin storhedstid i 00’erne efterhånden tillærte sig en socialdemokratisk tænkemåde og nærmest helt glemte deres eget liberale udgangspunkt.
Partiernes drift mod socialdemokratismen
Dansk Folkeparti var længst fremme i processen med at blive et socialdemokratisk parti. Under Kristian Thulesen Dahls lederskab blev omtrent al borgerlighed pillet ud af DF. Under Morten Messerschmidt er de borgerlige batterier ved at blive ladet op igen.
Det Konservative Folkeparti har i mange år været et svagt værdipolitisk led. Tiltrukket af den regnearksagtige økonomiske politik, den halvsocialistiske måde at føre energi- og miljøpolitik på og en kulturpolitik uden en konservativ forankring. Det positive er, at partiet sidste år vedtog et nyt partiprogram, som peger imod en stærkere konservativ profil.
Liberal Alliance er positivt bedømt det af de fem partier, som har klaret sig fri af de fleste socialdemokratiske skær i det politiske farvand. Partiet er desuden i de senere år vågnet af sin værdipolitiske tornerosesøvn og fremstår i dag som et liberalt parti med en solid bro til det nationalkonservative.
Danmarksdemokraterne ser jeg som et svagt led i den borgerlige kæde. Forsvaret for de liberale erhverv på landet fortæller om en grundholdning, der er borgerlig, og det er godt, men der er en tendens i partiet til at kopiere en gammel-DF tilgang til politik, hvor det handler mere om at sikre penge til udvalgte grupper, end om at gøre danskerne friere og rigere. Det skal aflæres.
Borgerlige værdier skabte velstanden
Vi danskere har en lang fælles historie bag os. Det er grundlæggende en succeshistorie. Danskerne har ikke altid været velstående – og heller ikke frie. Det er ikke en naturlov. Velstanden og friheden kan forsvinde igen, hvis vi glemmer, hvad den kommer af. Velstanden og friheden i Danmark er gevinsten ved, at generationerne før os udviklede et samfund baseret på borgerlige værdier.
De gav os fri næring.
De gav os respekt for den private ejendomsret.
De gav os en liberal markedsøkonomi uden alt for meget politisk indblanding.
De gav os en rimelig decentral struktur med lokalt selvstyre.
De afskaffede de privilegerede klasser.
Og satte danskerne som ligemænd for loven og hinanden.
Det er disse seks helt grundlæggende træk ved et borgerligt samfund, som har skabt den danske succes – sammen med den syvende og måske vigtigste for hele historien: det nationale folkelige fællesskab.
Folkefællesskabet definerer os som danskere. Det er i det fællesskab, vi har udviklet tilliden imellem os, som gør os rigtig gode til at handle med hinanden, producere til hinanden og sammen med hinanden og opbygge foreninger og institutioner i civilsamfundet.
Den knopskydende velfærdsstat
Det er oven på dette sunde, produktive, frie og velstandsskabende borgerlige fundament, at velfærdsstaten siden midt i 1960’erne er vokset frem, har knopskudt ind over flere og flere områder, som ellers civilsamfundet og det private initiativ stod for. I dag forbruger eller omfordeler velfærdsstaten næsten halvdelen af den samlede velstand, der skabes i Danmark.
Men velfærdsstaten har ikke skabt velstanden. Tværtimod. Danskerne bliver hvert år relativt fattigere i forhold til den velstand, der kunne være skabt, hvis vi havde valgt at holde velfærdsstaten fra at opsuge næsten halvdelen af velstanden.
Og friheden er ikke garanteret hverken i EU eller i globaliseringen. Friheden finder vi i det nationale folkelige fællesskab, hvor vi er hinandens garanter og hinandens hjælpere. En borgerlig renæssance må tage sit udgangspunkt i denne fortælling. En fortælling, som de borgerlige og liberale partier i alt for mange år har forsømt.
Stop med at efterplapre
At være socialdemokrat med et twist er for pauver en borgerlig ambition. Men det har i sin essens været den selvvalgte begrænsning for borgerlige og liberale politikere i årtier. Derfor er en borgerlig renæssance uomgængelig.
Hvis de borgerlige og liberale partier skal gøre sig forhåbning om ved næste valg at få mandat til at regere Danmark på et borgerligt værdigrundlag frem for det socialdemokratiske, skal de politikere tage sig sammen.
Dialogen med vælgerne skal lægges om. I stedet for at efterplapre, hvad man tror er vælgernes socialdemokratiske præferencer, skal man til at gøre sig umage med at forklare og stå på mål for de idealer og den fortælling, der ligger i borgerligheden. Den borgerlighed, som skabte vores rige og fri Danmark.
