Kommentar

16.11.26

Premium

De nye typografer

Kunstig intelligens og digital teknologi er begyndt at bryde den kreative klasses og de etablerede medieinstitutioners monopoler. Nu kan flere skrive bøger, producere tv og formidle nyheder uden at skulle igennem de traditionelle institutioners nåleøje. Men den teknologiske revolution handler også om magt, status og retten til at definere, hvad der tæller som kvalitet.

Som Astrid Johanne Høg formulerede det i mediet Y: Når også iværksættere og andre uden for de traditionelle akademiske miljøer kan skrive bøger, mister skriftligheden sin værdi som klassemarkør.

Konflikten handler dog ikke kun om prestige, men også om, hvem der får lov til at producere og formidle – og hvem der har retten til at afgøre, hvad der er værd at tage alvorligt.

Den 29. oktober sad Martin Thorborg i DR’s Debatten med sin nye selvbiografi. Hvad man ikke har i hovedet… var blevet til med en usædvanlig redaktionel stab. Mere end 25 timers lydoptagelser var renskrevet med ChatGPT, mens Claude havde fungeret som forlagsredaktør.

Thorborg havde brugt flere hundrede timer på bogen og gennemarbejdet manuskriptet. Alligevel var det ikke bogens indhold, kulturminister Zenia Stampe (R) interesserede sig for. Hun mente ikke, at Thorborg kunne tage æren, når AI havde hjulpet værket på vej.

Men er det egentlig afgørende, hvor mange sætninger forfatteren selv har formuleret på et tastatur? Emnet lå hende meget på sinde, og Zenias indre radicooligan trådte frem.

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab