J.D. Vances skelsættende tale i München satte fingeren på Europas ømme punkt: De europæiske eliter frygter deres egne borgere. Systematisk underminerer de demokratiet, mens de prædiker om dets fortræffeligheder og angriber højrefløjens ”illiberale” bevægelser.
Vances tale virkede som koldt vand i ansigtet på en fordrukken, ubehageligt, chokerende for nogen, men nødvendigt for at bryde selvbedraget. Talen var da også historisk. For første gang udfordrede den amerikanske regering Europas selvforståelse ved at pege på den autoritære liberalisme som vores største demokratiske udfordring. ”Hvis I er bange for jeres egne vælgere, er der intet, Amerika kan gøre for jer,” Sagde J.D. Vance blandt andet.
