Blandt de faktorer, der konsistent kobles til højere livstilfredshed, står ægteskabet som en af de mest robuste. Det ved vi fra vestlige, herunder danske kilder. Forskningsresultater viser desuden med bemærkelsesværdig klarhed, at konservative er mere tilbøjelige til at indgå i stabile ægteskaber og rapporterer højere ægteskabelig tilfredshed end venstreorienterede.

Men som med tro og patriotisme er opbakningen til familien som livsform svækket.

Opbakningen til familien er svækket
Skilsmissetallene viser det. I en typisk dansk skoleklasse har over halvdelen af børnene oplevet forældres skilsmisse. Men vi ser det også på andre områder. Amerikanske undersøgelser viser, at hvor 60 pct. i 1998 mente, det var vigtigt at få børn, var det kun halvt så mange, 30 pct., der svarede det samme i 2023.

I Danmark ønsker mange, især kvinder, at leve som singler. 32 pct. af singlekvinderne ønsker ikke en fast partner, og for nylig kunne Danmarks Statistik vise, at for første gang i Danmarkshistorien er der nu flere, der bor alene end med en partner. Flere kvinder, de såkaldte solomødre, vælger også at få børn uden fædre.

Men som med tro og patriotisme er der også modgående tendenser. For eksempel er tallet for skilsmisse i de nyeste opgørelser relativt lavt. Det er godt, og kan den negative udvikling vendes, kommer det rigtig mange til gode. For ægteskab og familieliv hører til kernen i det gode liv.

Ægteskabets og familielivets betydning
Moderne idealer vægter ofte individuel selvrealisering og personlig autonomi højt, og det kan hæmme familielivet, hvor værdier som forpligtelse, loyalitet og kompromisvillighed ikke bare vægtes højt, men er nødvendige forudsætninger.

Hvorfor tjener den slags værdier det gode liv?

Ægteskabet har en stabiliserende virkning, der rækker langt ud over romantik. Ægteskabet skaber økonomisk sikkerhed, emotionel støtte og social forankring. For mennesker, der lægger større vægt på traditionelle familiestrukturer, bliver ægteskabet ikke blot en privat relation, men en samfundsbærende institution, der fortjener særlig beskyttelse og respekt. Denne opfattelse giver parforholdet en dybere betydning og øger motivationen til at bevare det gennem udfordringer.

Til de centrale værdier i det gode liv hører også den dybere følelse af formål og fylde ved at fostre fremtidens generation og forme en familie. Samt den overskridelse, der er forbundet hermed: At være del af noget større end sig selv, en længere familielinje, der fortsætter, når man selv er gået bort.

Familielivet skaber en sammenhængende fortælling om os selv som forbundet med vores nærmeste og om vores fælles placering i verden, herunder muligheden for at videregive traditioner og livsindsigt til næste generation.

Traditioner omkring jul og påske danner fælles referencer, nedarvede møbler i hjemmet fortæller historier om dem, der kom før os, fælles morgenrutiner og aftensmåltider skaber en daglig rytme, fejring af fødselsdage, ferier og ture til sommerhuset skaber og bygger lag på lag af minder, der forbinder familiemedlemmerne. Ikke mindst spiller bedsteforældrene en rolle, som tænketanken Prospekt har vist som i deres udmærkede familiepolitiske fokus.

Traditionelle kønsroller kan også have fordele for nogle par. Klare forventninger og komplementære roller kan reducere konfliktpotentialet i hverdagens beslutninger og arbejdsfordeling.

Værdien af stabile familier med to forældre
Så til de mere kontroversielle indsigter her i skilsmissernes tidsalder: Nye forskningsstudier peger på, at børn fra familier med to gifte biologiske forældre ikke blot klarer sig bedre end børn fra andre familieformer – som bl.a. Melissa Kearney skriver om i sin meget omtalte bog - men at denne fordel faktisk er blevet større over tid.

W. Bradford Wilcox afviser i sin artikel The Two-Parent Advantage den udbredte opfattelse særligt blandt højtuddannede progressive, at ægteskab og stabil familiestruktur har mistet betydning i moderne tid. Tværtimod viser amerikanske undersøgelser en voksende kløft mellem børn fra intakte og ikke-intakte familier.

Fordelen ved at komme fra en intakt familie i forhold til gennemførelse af universitetsuddannelse er steget fra 14 procentpoint blandt baby boomers til 23 procentpoint for millennials. Sammenhængen mellem familiestruktur og uddannelsesniveau er blevet tre gange stærkere fra 1960'erne til 1990'erne.

Samtidig oplever børn fra eneforsørgerfamilier større ustabilitet i indkomsten nu end tidligere. Og fordelen ved at være vokset op i en intakt familie i forhold til at nå middelklassestatus er øget markant. Det er værd at minde om i dag, hvor 40 pct. af amerikanske børn fødes af ugifte mødre. Det er dobbelt så mange som i 1980.

Paradoksalt nok kan moderne skilsmisser, der ofte sker af mindre alvorlige årsager, være mere stressende for børn. Forklaringer som "vi er bare vokset fra hinanden", giver sjældent mening for et barn på 10 år.

Ironisk nok er det netop de højtuddannede progressive, der er mest tilbøjelige til at afvise ægteskabets værdi; men der er oftest dem, der selv nyder godt af stabile familieforhold.

Forskningen taler sit tydelige sprog
I et samfund, hvor ægteskabet som institution er i konstant forandring, måske endda i krise, stiller de mange undersøgelser om ægteskabet og familien – og hvilke livsformer, der giver de bedste betingelser for høj livskvalitet – vigtige spørgsmål om fremtiden for langvarige relationer.

Mens individualismens flygtige glæder vinder frem, ser vi samtidig stigende ensomhed og faldende fødselsrater. Værdier omkring forpligtelse og villigheden til at prioritere relationer over individuel selvrealisering har noget vigtigt at bidrage med til moderne parforhold.

Ægteskabets positive påvirkning af personlig livstilfredshed er ikke en ideologisk konstruktion, men en robust, forskningsfunderet kendsgerning.