I Scherfigs berømte roman Den forsvundne fuldmægtig vil fuldmægtig Teodor Amsted hellere sidde i fængsel end at være papirnusser i krigsministeriets 14. afdeling. Georg Ursin, der selv var ministerielt ansat som jurist i Socialministeriet, skriver heller ikke venligt om bureaukratiet i centraladministrationen i de kriminalromaner, han udgav, efter han var gået på pension. I en af dem hudfletter han Paul, der bliver højt placeret embedsmand uden evner for ret meget, slet ikke i offentlig forvaltning. Og i revyvisen Ih, hvor er det kommunalt kan man synge med på refrænet.

Det var den slags litteratur, der randt mig i hu, mens jeg måbende sad og fulgte med på tv i seneste nyt om den danske folkeskole. Nærmere bestemt på Borup Skole. Lige indtil jeg slukkede for miseren for ikke at blive fortvivlet som nogle af forældrene, som ikke kunne få svar på det centrale:

1) Hvordan i alverden kunne en mindre ikke nærmere defineret gruppe af børn få lov til at begå voldelige overgreb på små børn på skolen igennem flere år, uden at der blev grebet ind?

2) Bliver de voldelige børn langt om længe flyttet fra skolen, nu katten er ude af sækken?

Lars Nedergaard er navnet på manden, der ledte møderne på Borup Skole med pressen og forældrene. Siden 1. april 2023 har han haft titel af chef for dagtilbuds- og skoleområdet i Køge kommune - med hans egne ord:

»En drømmestilling, hvor jeg, sammen med borgere, medarbejdere, organisationer og politikere, vil gøre alt for at medvirke til, at Køge Kommunes gode udvikling fortsætter. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i arbejdstøjet og blive en del af et stærkt hold, udtalte han ved tiltrædelsen.«

Lars Nedergaard kommer fra en stilling med titel af centerchef for Dagtilbud og Skoler i Næstved Kommune, men fratrådte med øjeblikkelig virkning tilbage i 2021. Han blev ledsaget af teamleder Thomas Westergaard, om hvem man kan læse på LinkedIn, at han har flair for ledelse, procesfacilitering, mægling og it.

Skolelederen var sygemeldt - ligesom sin pædagogiske leder – og desuden politianmeldt. Resten af de ansatte på skolen glimrede også ved deres fravær.

Livslang læring
Selvfølgelig kan vi lære noget af det her. Vi kunne og burde have kommunikeret tydeligt og bedre. Ordene er Lars Nedergaards. På Borup Skole. Måske inspireret af Køges borgmester Marie Stærke (S), vinderen af Folkemødets dialogpris i 2022 se. Samme Marie Stærke havde dagen i forvejen erklæret, at der var rigtig meget læring, særligt om kommunikation, i sagen om Borup skole.

Nedergaard stillede ikke spørgsmålstegn ved børn og forældres oplevelser. Men enhver, der har læst lidt Svend Brinkmann ved jo, at en oplevelse er noget subjektivt. Men hvad skal der så gøres ved alle de små børn på Borup skoles mange – ubehagelige – oplevelser, der i øvrigt understøttes af et utal af indberetninger til kommunen og lægejournaler med dokumenterede skader?

Lars Nedergaard tilbød psykologhjælp. Og forsikrede, at hvis det ikke var nok med de psykologer, kommunen allerede har ansat, ja, så køber de sig bare til flere.

Derudover ville der blive indsat flere gård- og gangvagter. Og lærerne skal på kompetenceudviklingskursus. Hvilke kompetencer, der skal udvikles, må guderne vide. Lars Nedergaard bemærkede, at tiltagene kan synes voldsomme, hvad i alverden han så mente med det.

For det var naturligvis ikke den slags symptombehandling, forældrene var kommet for at høre. Som en far udtrykte det til DR efter dialogmødet: »Og så blev der spurgt her til sidst seks gange, om krænkere og de krænkede stadig skulle gå i skole sammen i morgen, og det ville de ikke svare på.«

Dialogkaffe i spandevis
Så kunne Lars Nedergaard nok så mange gange sige, at vi er i dialog og kommer til at »tage handling«.

”Handle på” er et udtryk, act on, der ikke findes på rigsdansk, men som bruges flittigt, når bureaukrater og politikere taler.

Og det var da også den form for retorik, der blev brugt til dialogmøde på Borup skole med adskillige varianter over ordet ”handling”. Ja, Lars Nedergaard lovede sågar at sætte handling bag ordene.

Lidt sent kunne man mene, hvis man er et tidselgemyt. Var hin dialogmøde på Borup skole repræsentativt for, hvad det kommunale selvstyre kan præstere, når det er under pres?

Ifølge Lars Nedergaard var det tydelig kommunikation. Men hvorfor gik forældrene i Borup så både grædende og vrede hjem? Var det mon, fordi de havde luret, at deres børn dagen efter igen ville blive tvunget til - lad os da bare på kommunal kriselingo kalde det for – at »indgå i inkluderende fællesskaber, både i og udenfor læringsrummet« med de børn, der havde udsat dem for tørre tæsk og trusler?

Efterspil med Hillary Clinton og anerkendende girafsprog
Efterfølgende har borgmesteren skrevet en klumme til lokalavisen med titlen ”Det kræver en hel landsby” – et afrikansk ordsprog, oplyser hun. Selvom vendingen nok er mest kendt fra Hillary Clintons It takes a village-tale om børneopdragelse – og hendes bog af samme navn. Pointen er vist, at alle borgere i byen er ansvarlige for, som det hedder på socialdemokratisk, at skabe tryghed i Borup. Eller er det kun borgmesteren og byrådet?

Døm selv: »Der er ingen tvivl om, at vi skal genskabe tilliden, trygheden og fællesskabet – der skal en hel by til. Vi har alle et ansvar for, at børnene er trygge, og at vi er en by og en kommune omkring dem, der giver dem tryghed. Det ansvar tager jeg og byrådet på os.«

Lad os i fællesskab passe på alle børn, er den inkluderende slutning. Ikke ét ord om bortvisning, de sociale myndigheder, politiet og ungdoms-kriminalitetsnævnet, der ellers er sat i verden for at ”tage handling”, når børn og unge i alderen 10-17 år begår kriminalitet.

Af en efterfølgende pressemeddelelse fra borgmester Stærke må man forstå, at mangelfuld kommunikation har været med til at skabe stor utryghed på Borup Skole.

Samtidig bedyrer borgmesteren (der i 2021 gik til valg på, at borgerne i Køge kommune trygt kunne sende deres børn i skole), at der ikke er en finger at sætte på noget og i samme moment, at der skal igangsættes en uvildig undersøgelse af kommunens sagshåndtering. Sådan som det er blevet moderne i centraladministrationen – og nu også kommunalt.

Man må håbe, at det, Danmark har set i Borup, og siden bl.a. på Agedrup på Fyn, er en enlig svale. For mage til sofisteri, anerkendende girafsprog, ordskvalder og manglende konkrete tiltag skal man da lede længe efter.

Voldsstatistikken taler sit tydelige sprog
Heller ikke i den nye aftale om folkeskolen, som regeringen lige har indgået med en bred forligskreds, er der megen hjælp at hente. Der er lagt op til mere inklusion.

Folkeskolen er en af det danske samfunds søjler, ligesom sygehusvæsenet og ældreplejen. Søjler, der ryster gevaldigt i deres grundvold. Hvad der sker, hvis der ikke ”tages handling”, men udarbejdes handleplaner og iværksættes dialogmøder og såkaldt uvildige undersøgelser, kan man bare se til Sverige eller Tyskland for at få skræmmende svar på. Voldsstatistikkerne taler deres tydelige sprog.