Siden onsdag morgen den 3.november er jubelhymner steget mod himlen fra danske medier i frydefuld ekstase over, at den onde præsident Trump nu er blevet fyret af det amerikanske folk.

Hele året har pressen svælget i forventningens glæde ved tanken om, at Trump ville ende sin anden embedsperiode som en ’lame duck’, en lam and, der med parlamentet mod sig ikke kan fortsætte sin krig mod Iran, de snigende annektering af Grønland og forbrødringen med præsident Putin.

Den 3. november kom så det ønskede resultat. Republikanerne mistede flertallet i begge Kongressens kamre, da Demokraternes valglavine rullede hen over landet.

Kursfald
Da valgresultatet var kendt, steg aktierne på USA’s børser markant, som om også storfinansen fejrede tyrannens fald. Rusen varede dog kun et døgn før investorerne var blevet ædru og sendte aktiekurserne ud i et historisk fald.

Danske medier havde dog straks en forklaring parat. Nedturen skyldes naturligvis Trump, der havde satset hele butikken på en hurtig udvikling og spredning af AI (Kunstig Intelligens) med energislugende datacentre, som ikke er Demokraternes livret, der mere består af grøn omstilling til sol og vind.

Den forklaring holder imidlertid ikke. Ganske vist fik AI-selskaberne de største tæsk på børserne, da den korte optur blev afløst af det frie fald mod bunden. Aktiekatastrofen blev ikke begrænset til de såkaldte ’tech-aktier’, men ramte hele det amerikanske aktiespektrum i alle tre aktieindekser, Dow, Standard & Poors og Nasdaq.

Amerikanerne har typisk deres pensionsopsparing anbragt i aktier, og når aktiemarkedet går i bund, kan lønmodtagerne tabe store dele af deres opsparing. Her ramte nedturen stort set alle noterede aktier i produktion handel og service, fra CocaCola over Amazon til Wallmart.

Udsigten til Demokraternes politik skræmmer
Det skete naturligvis, fordi markedet måtte erkende, at midtvejsvalget havde lukket Obama-Biden ånden ud af flasken, og fremtidens USA ville blive styret af et Demokratisk parti uden ledelse eller reformplaner, der forbedrer levevilkårene for det arbejdende folk.

USA vender nu tilbage til et samfund præget af jødehad, atombevæbning for Iran og en kold skulder til Israel. Vi får tilladelse til abort op til fødselstidspunktet, nedlukning af olie- og gasproduktion, kirurgisk kønsskifte på børn og legalisering af illegal indvandring.

Berigelseskriminalitet bliver straffri og anses ikke som en forbrydelse, men som en social konstruktion, et resultat af diskrimination, undertrykkelse og manglende inklusion. Aktiekatastrofen skyldtes således hverken Trump eller IA, men udelukkende, at aktiemarkedet havde set, hvad der venter forude, når den nye Kongres træder sammen efter nytår.

Triumfen skreget ud i danske medier
Trump som ’lame duck’ blev i triumf skreget ud fra tagene i de danske medier, da den demokratiske storsejr var en kendsgerning. Da præsident Obama ved midtvejsvalget i 2014 måtte indkassere et lignende jordskredsnederlag, hvor Demokraterne kom i mindretal i begge parlamentets kamre, lød der ikke et eneste kvæk i dansk presse om Obama som lam and. Der er jo forskel på folk.

I Danmark blev Barack Obama hyldet som det nærmeste vi kommer til Jesu Kristi genkomst. En Messias kan naturligvis ikke være en lam and, og i danske medier kunne Obama fortsætte som en præsidentiel Lykkeper hævet over kritik og tvivl, tilbedt af hele folket.

Vi kommer ikke til at se præsident Trump som ’lame duck’ lige så lidt som Obama var det i sine sidste to år som præsident. ”Så længe jeg har en telefon og en pen, så er det mig, som bestemmer”, sagde Obama, og det havde han jo ret i.

Nok kan det Demokratisk dominerede parlament gøre livet mere besværligt for Trump, ikke mindst hvad angår bevillinger og budgetter i den føderale økonomi, men præsidenten har magt til at nedlægge veto over et bredt politisk spektrum og sidder samtidig med magten til at udstede præsidentielle dekreter uden om Kongressen. Det gælder således udenrigspolitikken og forsvaret.

Tre opgaver for Trump
Der er ingen tvivl om, at Trump i de kommende to år vil bruge sine resterende magtbeføjelser på projekter, der vil give ham et eftermæle som en af USA’s store præsidenter i samme liga som Roosevelt og Reagan.

Det kan han også nå endnu, men det kræver, at han løser tre store opgaver.

• Trump skal nedkæmpe korandiktaturet i Iran og gennemtrumfe et regimeskifte. Dette vil være et militært og politisk mesterværk, der vil sikre varig fred og samarbejde i Mellemøsten.

• Trump skal gøre arbejdet færdigt i Gaza, hvor palæstinenserne skal sikres en tryg og fredelig tilværelse med et afvæbnet Hamas og under sikkerhedsgarantier fra Israel.

• Endelig kan Trump sikre sig et eftermæle i den præsidentielle superliga, hvis han løser opgaven med at skaffe fred i Ukrainekrigen på en måde, som Rusland og Ukraine kan leve med.

Det bliver op ad bakke. De sejrende Demokrater er besat af hævntørst og vil gøre livet så besværligt som muligt for præsident Trump. De har en lang række retssager under forberedelse mod Trump, hans familie og flere ministre. ”

Lawyer Up!”  (Skaf jer en advokat!) lyder truslen fra Robert Garcia den kommende formand for parlamentets overvågningskomitè.

Meget kan man sige om Trump, men uanset, hvor meget danskerne ser ham som en lam and, vil vi i den kommende tid opleve præsidenten som en stridsberedt kamphane, der vil slås til sidste blodsdråbe for, at kommende generationer vil huske ham som en af USA’s største præsidenter.